GÆT HVEM: Ung mor har fået hue på

Denne unge mor er netop blevet student i dag med flotte karakterer.

Vi mødte første gang Kristina Landin i sæson 5 af 'De unge mødre', da hun som 19-årig var gravid med sin søn Markus. Det var tilbage i 2007, og meget er sket siden.

Nu er Kristina 26 år gammel og er i dag netop sprunget ud som student fra Aarhus Business College, hvor hun har læst en 1-årig HG.

Kristina er meget lettet over, at hun endelig er blevet færdig med uddannelsen. (Foto: Privat/Facebook)
Kristina er meget lettet over, at hun endelig er blevet færdig med uddannelsen. (Foto: Privat/Facebook)

- Det er en fantastisk følelse at være blevet student, og jeg er så glad, siger Kristina Landin i dag til Realityportalen.dk.

Den nybagte student har været oppe i tre afsluttende fag, hvor hun har fået et 10-tal og to 7-taller. De afsluttende fag tæller blandt andet samfundsfag og erhvervsøkonomi, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Kristina: Det er okay at være single

Fejres med familie

Kristina fortæller også, at den nyerhvervede hue skal fejres med noget familie.

-Vi skal til dimission i næste uge, og om aftenen skal jeg fejre min uddannelse med middag sammen med noget familie, siger Kristina Landin, der ved siden af studiet arbejder med rengøring.

- Jeg har mit eget lille enkeltmandsfirma, hvor jeg gør rent. På længere sigt vil jer gerne bruge min uddannelse til at arbejde med salg, måske som kørende sælger, fortæller hun.

Følg med på Realityportalen.dk i morgen lørdag, hvor vi bringer en historie om, hvordan det går med Kristina Landins søn, Markus.

LÆS OGSÅ: Glennie: Frygtede for min søns liv

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.