Ung mor har drømt om det i ti år: Nu kan det ikke holdes hemmeligt længere

'De unge mødre'-deltageren har skiftet navn, efter hun har overvejet det i ti år.

I 2010 fik ‘De unge mødre’-seerne i kort tid lov til at følge med i livet hos Stephanie Therkildsen, der var gravid og ventede sit første barn med kæresten, Jesper. Deres forhold var dog turbulent, og allerede inden fødslen gik de fra hinanden og trak sig fra reportageserien.

Dramaet fortsatte dog efter parrets exit, hvor både medier og fans kunne følge med på nettet, mens ekskæresterne skændtes og offentligt delte beskyldninger om blandt andet utroskab. Til sidst trak de sig begge helt fra offentligheden, men for nylig har Stephanie igen besluttet sig for at åbne op omkring sit liv.

LÆS OGSÅ: Børn med ekskærestens bror: Sådan går det ‘De unge mødre’-Stephanie i dag

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da 'De unge mødre'-deltageren Amanda Sisse var til numerolog for at finde et nyt navn.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager brød sammen: Jeg sad bare på badeværelset og græd

Nu hedder Stephanie dog ikke længere Stephanie. Efter mange overvejelser har hun nemlig valgt at skifte sit navn, så hun nu officielt hedder Leonora Lucia. Det fortæller hun på sin blog.

- Jeg har en hemmelighed, som ikke kan holdes hemmelig meget længere. Jeg har i ti år haft et ønske om at skifte navn, og nu har jeg gjort det. Jeg er både glad, stolt og lidt skræmt. Det har været en lang proces, så det er ikke en idé, jeg har fået natten over.

Hun fortæller, at hun især har frygtet reaktionen fra kæresten og forældrene, men de har alle taget det godt.

- Og så kan resten jo egentlig være lige meget. Mine børn kalder mig jo stadig mor 5000 gange dagligt, skriver hun og fortæller, at hendes datter, Amalie, også bærer navnet Leonora.

Her kan du læse hele den unge mors blogindlæg om navneændringen.

LÆS OGSÅ: Ung mors svære afsløring: Min datter skal ikke leve på en løgn