Ung mor afslører: Så meget tjener jeg på porno

Den unge mor har kastet sig ud i pornografisk arbejde, og det er ikke en dårlig forretning.

For 13 år siden blev Hannah Melissa Ginic landskendt, da hun deltog i realityserien 'De unge mødre'. Her kunne man følge den dengang 16-årige pige, der var gravid og ventede sit første barn. Siden da er der sket en del, og for halvandet år siden ville Vesthimmerlands Kommune tvangsfjerne hendes fire børn. Derfor valgte hun at flygte til Serbien, hvor hun i første omgang boede med sin far.

LÆS OGSÅ: Remee afslører: Det er slut

Faren viste sig dog at være voldsom overfor Hannah Melissas børn, og det ville den unge mor ikke acceptere, så hun flyttede fra faren og har ikke haft kontakt til ham siden. I begyndelsen kunne René, der er far til hendes tre yngste børn og som bor og arbejder i Danmark, forsørge dem, men så var uheldet ude.

- Min lejlighed brændte sidste år, og René kom ned til os og mistede sit arbejde, og så havde vi jo ikke en krone at leve for. Så tænkte jeg, jeg kender andre, der laver det (arbejder som pornografisk webcam-model), der er penge i det lort, og så længe jeg ikke skal ligge og rode rundt med andre, så har jeg det okay med det, fortæller Hannah Melissa i en live på Facebook og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Janni Ree efter operation: Frygter, det er kræft

- Jeg tjener mellem 25 og 30.000 på mit arbejde hver måned. Det der med at finde et andet job, det er ikke nemt, for det er svært med skole og børnehave her nede, og på grund af de ting, jeg fejler, er det svært for mig at holde fast i noget, hvor jeg skal udenfor en dør hver dag fra 8-16. Det er rigtig svært.

Selvom René har fået et nyt arbejde og nu er i Danmark tre uger, hvor han arbejder som chauffør, for så at tage ned og besøge familien i en uge, så har Hannah Melissa holdt fast i det pornografiske arbejde, som hun altså ifølge sin live kan udføre, mens børnene sover, eller hun lukker sig inde på et værelse.

LÆS OGSÅ: Gravid Fie afslører: Jeg stod i mit værste mareridt

Realityportalen har set Hannah Melissas profil på det pornografiske site, hvor man også kan se sexuelle videoer med en række andre kendisser heriblandt Fie Laursen.

På Hannah Melissas profil kan man blandt andet se videoer, chatte, bestille snak og video med hende samt som noget nyt købe hendes beskidte trusser for 400-500 kroner. Og det lader til, at Hannah Melissa er god til sit arbejde, for hun har fået 9 ud af 10 stjerner eller mere på både webcam kvalitet, seksuelle ydelser og gæstfrihed.