Ung mor afslører: Nyt navn og ny begyndelse

Det er endnu en gang tid til en ny start for den unge mor.

Det er efterhånden ikke få gange, Natascha Linea Kaup Jensen, som blev landskendt for knap 9 år siden i 'De unge mødre', da hun ventede datteren Lia, har startet forfra med enten en flytning, en ny uddannelse eller et nyt navn.

LÆS OGSÅ: CHOK! Kendispar skal skilles

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Jackie fortæller om den nye sæson af 'Forsidefruer'.

Men nu gør hun det altså igen, inden længe river familien teltpælene op og flytter fra Gedser. Det er dog ikke det eneste, der er nyt for den unge mor. Hun har også visket tavlen ren på sin Instagram ved at slette alle opslag og skifte navn.

- Velkommen til min "nye" instagram, jeg ved endnu ikke, hvad den primært kommer til at omhandle, men den bliver betydeligt anderledes i forhold til den "gamle", lover Natascha Linea på sin nye Instagram og fortsætter:

ÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

- Så følg med herinde og håber, I tager godt imod de nye ændringer herinde.

Skiftede navn til Princess

Nu hedder hun Mammut mor på det sociale medie. Også i virkelighedens verden har Natascha Linea skiftet navn nogle gange. I 2018 kom hun således til at hedde Princess Natascha Ellen Linea Kaup, og hun var meget begejstret for det nye navn, som også markerede en ny begyndelse.

- Hold nu fest, hvor jeg glæder mig til at få ændret mit navn. Det er som om, at efter jeg har ændret mit navn mentalt i mit hoved, har jeg fået fornyet energi til at kæmpe videre i den her proces – den proces med at komme videre og acceptere den jeg er og få et nyt liv, skrev hun på sin daværende blog.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Min mor er ikke udviklingshæmmet, men …

Men det royale navn røg sig en tur allerede to år senere, da hun blev gift i 2020. Her valgte hun at skrotte Princess og Ellen og gå tilbage til sit fødenavn samt sin mands efternavn.

– Da jeg blev gift, der valgte jeg ligesom at fjerne Princess. For at være helt ærlig, da jeg ændrede det, der var det fordi, jeg skulle have Ellen som mellemnavn, og så så jeg, man kunne hedde Princess, og så tænkte jeg som en hjerneblødning, det skal jeg da hedde, og jeg har 7-9-13 aldrig brugt det sådan rigtigt. Jeg har heddet det, men jeg brugte det aldrig nogensinde, fortalte Natascha Linea og fortsatte:

LÆS OGSÅ: Remee gav ‘X Factor’-produktionen et ultimatum

– Det var bare for sjov, men det var totalt dumt altså. Så da vi skulle giftes, så blev vi ligesom enige om, at det fjerner vi da bare lige igen, for det var dumt.

Spørgsmålet er, om det nye navn på Instagram holder ved, eller om det også er et flygtigt bekendtskab. Sikkert er det dog, at Natascha Linea inden længe flytter til en anden kommune, hvilket hun også kalder en ny start, som man altså kan følge med i på hendes nye Instagram.