'Robinson'-Tais afslører: Ville hellere på hold syd
Nu løfter 31-årige Tais sløret for, at han bedre kunne se sig selv på det modsatte hold.
Det er to kampklare 'Robinson'-deltagere, der møder op til dødskamp i aftenens afsnit, hvor Tais fra hold nord og Anas fra hold syd skal bygge et tårn af klodser.
LÆS OGSÅ: Gustav indgår vildt væddemål
Taberen af dødskampen skal over på det andet hold, og selvom der ikke er fare for at ryge ud af ekspeditionen, er både Anas og Tais meget opsat på at vinde dysten.
Det er til trods for, at Tais faktisk helt fra starten af ekspeditionen bedre kunne se sig selv være en del af hold syd.
- Allerede ved landstigningen havde jeg håbet at komme på hold med Anas og Nour. Da der bliver valgt spillere til hold nord, følte jeg, at jeg ville harmonere bedre med de typer, der var på hold syd i forhold til vildskab og ildsjæl, fortæller Tais og uddyber:
LÆS OGSÅ: 'For lækker til love'-stjerne er blevet far
- Jeg er en type, der siger tingene, som de er, og det havde de svært ved på hold nord.
Glad for udfaldet
Da Tais gerne så sig selv på hold syd, er det også nærliggende at tænke, at Tais overvejede at tabe dødskampen med vilje.
LÆS OGSÅ: Mille Funk afslører: Tilbage på datingmarkedet
Det var dog ikke tilfældet.
- Jeg er ikke typen, der taber med vilje. Jeg giver mig altid hundrede procent, men jeg har da tænkt over, hvordan min ekspedition ville se ud, hvis Anas havde vundet, siger Tais og tilføjer:
- Jeg synes, der var for meget lejrskolementalitet og for lidt vildskab på hold nord.
LÆS OGSÅ: 'Nybygger'-par afslører stor beslutning
Tais var derfor også glad for, at han fik Anas med over på hold nord, da han føler, at de delte den samme gnist og kampgejst.
Du kan følge Tais og de andre 'Robinson'-deltagere i programmet hver mandag kl. 20.00 på TV3 eller Viaplay.