'Robinson'-Tais afslører: Brød reglerne
'Robinson'-deltageren indrømmer, at han omgik reglerne, da han blev indlogeret på et hotel efter sit exit.
Massage, løbeture og drinks var noget af dét, der ventede Tais Friis Vallestrand, efter murerens 'Robinson'-eventyr fik sin ende, da han blev stemt ud til ø-rådet.
LÆS OGSÅ: Marco i kæmpe kovending: Tilbage på skærmen
Tais blev nemlig indlogeret på et hotel i fem-seks dage efter sit exit, inden han blev sendt retur til Danmark.
- Jeg var på hotellet med Anas i fem dage. Det stak fuldstændig af, da vi tjekkede ind på hotellet, det var virkelig fedt, siger Tais om opholdet.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Her er Sebastian Bulls private kærlighed
Der var dog en masse ting, som deltagerne ikke måtte under hotelopholdet, men det stoppede ikke de to mænd.
- Vi skulle blive indenfor en 500-600 meters radius fra hotellet. Men vi endte altså med både at leje biler og tage ind til hovedbyen, hvor vi var på natklub og fyrede den af, fortæller Tais og tilføjer:
- Det var sgu meget sjovt, og vi vidste godt, at vi skulle hjem, så vi tænkte, "hvad er det værste, der kan ske?".
Udover en bytur brugte de to 'Robinson'-deltagere også tiden på at træne, bade og løbe ture.
LÆS OGSÅ: Lene Beiers bekymrede børn: Usikker fremtid
- Det gik hurtigt med at genopbygge vores muskulatur, efter vi var blevet helt udsultede, tilføjer han.
Ikke overrasket
Det kom ikke som et kæmpe chok for Tais Friis Vallestrand, at det var ham, stemmerne endte med at falde på til ø-rådet.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche afslører: Nu er det slut
- Jeg havde set den komme. Det lå i kortene, og jeg tror, at mine dage var talte, uanset hvordan man vender og drejer det. Jeg vidste godt, at det var slut for mit vedkommende, fortæller han.
På trods af udfaldet, er der dog ikke noget, han ville gøre anderledes på øen.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-Anton efter exit: Meldte sig til i en brandert
- Jeg er pisse stolt over den måde, jeg har været på dernede, og de værdier jeg står for. Jeg har været gennemsigtig, og jeg har været ærlig hele vejen igennem, fortæller Tais.
Du kan følge med i 'Robinson ekspeditionen' hver mandag klokken 20.00 på TV3 og Viaplay.