'Robinson'-stjerne efter skilsmisse og dødsfald: Stråler igen
Majbrit Berthelsen blev skilt fra Jason Watt i slutningen af 2022, og næsten samtidig gik hendes elskede far bort. Nu fortæller hun, hvordan hun er kommet videre.
Det er ingen hemmelighed, at 2022 var et hårdt år for Majbrit Berthelsen. For selvom året startede ud med en enestående oplevelse i 'Robinson', så var tiden efter præget af en skilsmisse, flytning og dødsfald i familien.
LÆS OGSÅ: Fandt hinanden i 'Vild kærlighed': I dag undrer de sig over en ting
I dag er den 49-årige personlige træner dog ved at være ovenpå igen.
- Jeg er typen, der smøger ærmerne op. Jeg sidder ikke og har ondt af mig selv. Det har været hårdt, og det har også været sindsygt stressende, men jeg synes, at jeg har formået at komme godt videre. Jeg er rigtigt glad, fortæller Majbrit, da HER&NU møder hende på den røde løber til premieren på komedien 'No Hard Feelings'
LÆS OGSÅ: Dropper samarbejde: 'Løvens Hule'-investor trækker sig
Majbrit har også modtaget flere forskellige behandlinger, som har gjort og gør det lettere at stå op hver dag, være glad og smile.
- Jeg går eksempelvis et sted der hedder 'Krop og kvinde'. Her får jeg løsnet op i alle mine muskler. Derudover sørger jeg for at få gået en masse og være sammen med en masse mennesker, som giver mig noget positiv energi.
En ny flamme?
Og noget tyder på, at Majbrit har taget de helt rigtige metoder i brug. I hvert fald er hun, her et halvt år efter skilsmissen, igen klar til kærligheden - og noget tyder på, at hun render rundt med en smule sommerfugle i maven.
- Jeg vil helst ikke sige for meget lige nu, men jeg har det godt. Jeg er rigtig glad, slår den tidligere 'Robinson'-stjerne fast.