Regitze fortryder: Skulle have smidt dem under bussen
Regitze Mogensen er klar i spyttet, når det kommer til, hvad hun ville havde gjort anderledes i "Forræder".
Det er nemt at være bagklog. Det er også den indstilling, "Forræder"-deltageren Regitze Mogensen har efter finalens udfald, hvor Marc Karaket Bach Nielsen ender med at stikke sin medforræder i ryggen.
For Regitze Mogensen var ønsket, at de tre forrædere - Regitze, Marc og Steffan - sammen skulle løfte trofæet i finalen.
LÆS OGSÅ: Kæmpe drama i "Forræder": Sådan er forholdet i dag
På bagkant ville hun dog ønske, at hun havde spillet anderledes. Det deler hun med HER&NU/Realityportalen, da vi møder hende til Reality Awards julefrokost.
- Det, der er så vildt, er, at da jeg er inde i programmet, var det helt anderledes. Jeg tænkte, vi er et team, og vi forrædere holder sammen, og jeg kunne godt se, at Marc stod for stærkt til sidst. Når jeg ser programmet nu, tænker jeg, hvorfor fanden smed jeg ikke de gutter under bussen noget før?, lyder det fra Regitze.
Ved det runde bord kunne Regitze godt regne ud, at spillet var ude, da Marc begyndte at stikke til hende - og hun tydede endda, at han skrev hendes navn på tavlen.
- Jeg fortryder sgu lidt, at jeg ikke gjorde noget andet. Jeg kunne godt se i finalen, at der ikke var noget at gøre. Jeg kunne godt se, at jeg kan ikke vinde det her program. Det er jo Marc, der bestemmer, om han skulle vinde alene, eller om vi skulle vinde sammen, og der vidste jeg godt, han vil ikke vinde med mig. Så set i bakspejlet ville jeg gerne havde spillet mere aggressivt og måske ikke være så stor en teamplayer, siger hun og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Problemer efter "Forræder": Isolerede sig fuldstændig
- Hvis jeg havde mulighed for det, så ville jeg havde stukket dem i ryggen. Det kan vi godt sige her på finaledagen. Jeg er fandme træt af, at jeg har spillet på den her måde, afslutter hun.
Du kan se hele interviewet med Regitze Mogensen øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Molly Egelind:
Om årsskiftet og de vigtige ritualer