Mistede sin mormor under optagelserne til "Spillet"

Jacob Krull startede optagelserne ovenpå en dårlig nyhed, og undervejs blev det endnu værre.

I TV 2’s nye tv-satsning ”Spillet” ved spillerne meget lidt om, hvad det er, de går ind til. Derfor kom det også som et chok for dem, da den første spiller skulle elimineres, få timer efter kameraerne begyndte at rulle.

LÆS OGSÅ: Geggo har prøvet i 10 år: Endelig lykkes det

Derfor famlede mange af dem i blinde, da de skulle sætte et dødbringende kryds ud fra et navn på én af de personer, de først lige havde mødt. Til alles store overraskelse var de fleste af dem enige om, at det var Jacob Krull, også kendt som ”Jaxstyle”, der skulle ud.

LÆS OGSÅ: Familiefaren Emil Bergholt: Her er hans søde familie

Youtuberen blev noget rørt over at blive elimineret som den første, men det var faktisk ikke den primære grund til, at humøret var dalet.

– Dagen inden, vi startede optagelserne, fik jeg et opkald fra min mor om, at min mormor var meget syg. Man ser det ikke i programmet, men da jeg ryger ud, fortæller jeg de andre om min mormor. Så derfor var det rart nok at ryge ud nu, for så vidste jeg, at jeg ikke skulle have den knude i brystet, og jeg kunne tage hjem og se hende, fortæller Jacob til HER&NU.

Det viste sig dog, at der ventede Jacob en trist melding, da han forlod huset.

– Da jeg røg ud, fortalte produktionen mig, at de havde fået et opkald fra min mor om, at min mormor faktisk var sovet ind stille og roligt ind på plejehjemmet den dag. Det var lidt en spids nyhed at komme ud til, fortæller nordjyden.

LÆS OGSÅ: Otte ting, du ikke vidste om Melania Trump

Alt sker af en grund

Det skulle dog senere vise sig, at der var sket et vildt sammentræf, mens Jacob var ved at få dødsstødet af sine meddeltagere i den time, elimineringen varede.

– Min mormor sov ind på præcis samme klokkeslæt, som afstemningen gik i gang, hvilket jeg først fik at vide til begravelsen i kirken. Så jeg tænkte, at i det moment havde min mormor sagt farvel og kaldt mig hjem. Jeg fik også lov til om aftenen at tage hjem og se hende og fik snakket med familien. Alting sker af en grund.

Ligesom i virkeligheden er alle skæbner i ”Spillet” også uforudsigelige, og det viste sig, at eliminerede spillere slet ikke skulle forlade programmet, men blot skulle flytte ind på underetagen som en såkaldt ”kælderspiller”.

LÆS OGSÅ: Kan vi overhovedet stole på dig, Benjamin Hav?

Og selvom Jacob netop havde mistet en person, der stod ham nær, valgte han alligevel at komme tilbage på optagelserne dagen efter.

– Jeg besluttede med min familie, at det her ville være en sjov oplevelse, og jeg tror også, at min mormor ville synes, det var sjovt, og det sidste hun ville, var at stå i vejen for, at jeg skulle opleve noget sjovt. Derfor valgte jeg at fortsætte i hendes ånd.

LÆS OGSÅ: Tina Dickows ægteskab startede som en affære: ”Jeg havde virkelig ikke lyst til at ødelægge noget, så jeg kæmpede meget imod”

Det var dog ikke fordi, den stod på de store distraktioner, for Jacob måtte tage direkte ned i den grå og triste kælder som den første.

– Jeg skulle så være alene dernede og sidde med mine egne tanker. Det var måske ikke lige det sjoveste i verden. Men jeg tænkte også: "Vi laver tv, og det kan ikke passe, jeg skal sidde i en kælder og kede mig sygt meget. Der må ske noget spændende". Det var det, jeg kunne sidde og trøste mig med.

LÆS OGSÅ: Claes Antonsen vender tilbage på scenen

Hvad der sker af spændende sager for deltagerne i programmet, kan ses på TV 2 Echo og TV 2 Play hver onsdag.