Louise skuffet over produktionen: Det kan ikke blive mere uretfærdigt
Aftenens ø-råd tog pludselig en stor drejning.
I dagens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' sad Louise Mammen med en fredning og kunne tage det roligt. Derimod var alt på spil hos Aleksander og Lars, der henholdsvis havde tabt dysten og blev stemt i duel om at forlade ekspeditionen.
LÆS OGSÅ: Kølige 'Robinson'-Nicole: Jeg kom kun for én ting
Men da Louise pludselig besvimer for anden gang i ekspeditionen og produktionen vurderer, det er for farligt at lade hende fortsætte i programmet, afblæses duellen mellem Aleksander og Lars til stor frustration for Louise.
- Lars og Aleksander skulle have været i duel. Den duel bliver aflyst, fordi jeg ryger ud. Det er jo så essentielt, hvad der sker i det ø-råd. Der er jo potentielt en af de to drenge, der er overlevet på mit exit, og som kan gå hen og vinde, fortæller Louise til HER&NU og tilføjer:
LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-stjerne kørt galt: Besvimede i bilen
- Det kunne jo ikke blive mere uretfærdigt. Jeg har kun roser til produktionen, men jeg synes virkelig, det er dårlig stil det der. Også overfor de andre. Der sad jo også nogle gamle nord-folk, der tænkte, at det i aften i hvert fald var en syd-mand, der røg.
LÆS OGSÅ: Godtroende Martin Albrechtsen: Fortyder særligt én ting
Ifølge Louise ser hun ingen anden mulighed, end at Aleksander og Lars skulle have været i duel.
- Aleksander floppede fuldstændig i dysten, og Lars var blevet stemt på af folket. Det burde havde den konsekvens, det har, når der sker det, der sker. Det er dårligt fra produktionens side at aflyse den duel. De havde stillet sig selv dårligt, og en af dem skulle hjem, slår Louise fast og tilføjer:
- Det var en syd-boer, der skulle hjem, og det kunne da havde gjort noget andet for ekspeditionen fremadrettet. Der var jeg måske en lille smule bitter.
LÆS OGSÅ: Kaleepans hårde barndom: Mobbet, misforstået og låst inde
Viaplay forklarer
HER&NU har spurgt Viaplay, hvorfor man valgte at afbryde duellen mellem Aleksander og Lars, når ø-råd tidligere er gennemført, selvom deltagere har trukket sig.
LÆS OGSÅ: Efter Louises ‘Robinson’-kollaps: Ambulancen kunne ikke komme frem
- Det var en voldsom oplevelse for alle at overvære Louises kollaps i ø-rådet, og i lyset af dén hændelse blev det vurderet, at det ikke gav mening at gennemføre duellen, forklarer Viaplay.
LÆS OGSÅ: Teresa taler ud om ny fyr