Kollapsede på øen: Særlig person med på hospitalet
Louise Mammen havde en særlig person ved sin side på hospitalet i Malaysia.
Det er ikke for børn og sarte sjæle at være med i 'Robinson Ekspeditionen'.
LÆS OGSÅ: KÆMPE vægttab: 'Robinson' blev vejen til ny livsstil for Toft
Det kan restaurantejeren Louise Mammen, som i aftenens afsnit pludselig kollapsede på stranden og hurtigt skulle tilses af både læger og sygeplejersker, skrive under på,
- Jeg vågnede op med drop i begge arme nede på stranden. Herefter gik min krop i krampe, og jeg blev båret hen i skyggen. Her begyndte hele min venstre side af kroppen at gå i en form for spasme, og så tog lægerne mig med, forklarer Louise til HER&NU.
I trygge hænder
Selvom hele situationen var voldsom, bekymrede Louise sig kun om sin videre færd ekspeditionen.
- Jeg følte mig i meget trygge hænder, da jeg blev taget med på hospitalet. Hele lægeteamet var ekstremt professionelle og fantastiske. De har arbejdet med 'Robinson Ekspeditionen' i over 10 år og havde fuldstændig styr på det, fortæller Louise, som også afslører, at en særlig person var ved hendes side på hospitalet:
- Jakob Skovgaard, som er produktionschef på 'Robinson Ekspeditionen', var med til at bære mig, da jeg besvimede, og han tog med mig og holdt mig i hånden i de tre timer, hvor jeg var på hospitalet.
LÆS OGSÅ: Morten Hee Andersen nyder succesen: Nu vælger jeg familien
Den 42-årige aarhusianer var generelt imponeret over producenchefens måde at tage ansvar på.
- De andre deltagere, som ligesom mig måtte en tur på hospitalet, fortalte også, at Jakob var taget med. Det, synes jeg, er ret fint. Det var rart, at han hjalp og var med, fortæller Louise og tilføjer:
- Det var også Jakob, der satte sig ned og talte med os, hvis der var nogle, der havde det dårligt mentalt. Han var virkelig god til at tage hånd om os.
Årsagen til kollapset
Selvom Louise Mammen deler mange roser ud til Jakob og resten af produktionen, er der dog noget, som hun synes, de kunne have gjort bedre.
- Vi fik hele tiden at vide, at det skulle være den hårdeste sæson, da det var 25-års jubilæum. Derfor fik vi mindre mad og mindre præmier, og de strammede den måske lige en tand for meget. I gamle dage vandt man en kok for en dag og et smøgfad, men sådan er det slet ikke længere, fortæller Louise, inden hun konkluderer:
- Det var helt sikkert også derfor, at jeg var så medtaget.