KÆMPE vægttab: 'Robinson' blev vejen til ny livsstil for Toft

Toft meldte sig til 'Robinson' som "den store dreng", men han kom igennem med et helt nyt jeg.

Jakob Toft, der i 'Robinson Ekspeditionen' er kendt som Toft, beskriver sig selv som en ægte 'Robinson' fan. Han har set alle sæsonerne og vidste, han en dag ville stå blandt deltagerne.

LÆS OGSÅ: Gustavs hemmelighed: Sådan valgte han mellem 140 kvinder

At 'Robinson' samtidig blev vejen til en ny livsstil, havde han ikke turde håbe på, men sådan blev det.

Da Toft i sin tid tilmeldte sig 'Robinson' 2023 vejede han 120 kilo, men allerede her kickstartede han sin nye livsstil.

- Jeg følte, jeg havde brug for en ny livsstil - blive sundere, få tabt mig og gøre nye ting i mit liv. 'Robinson' kunne være med til at definere den skillevej, jeg stod overfor, fortæller Toft til HER&NU.

Toft nåede at tabe 20 kilo, fra han tilmeldte sig 'Robinson', og til han stod ude på øen i Malaysia.

- Jeg havde et mål om at tabe ti kilo, inden det startede. Det tænkte jeg var realistisk på fire måneder. Men dagen, hvor jeg tog afsted, vejede jeg 99,8 kilo. Så den der magiske 100 kilos grænse, den kom jeg lige under.

Ifølge Toft gav det ham et kæmpe boost og troen på, at han kan, hvad han vil.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-deltager afslører: Fortryder sit valg

Artiklen fortsætter under billedet.

Jakob fra 'Robinson' 2023

Opskriften

At tabe sig 20 kilo på fire måneder kommer man ikke sovende til. Ifølge Toft var han inde og ændre fire vigtige områder.

- Jeg trænede 1-2 timer om dagen, jeg fjernede alt sukker og så kørte jeg 16:8 kur, hvor jeg kun må spise otte timer i døgnet. Og så talte jeg mine kalorier og lå på ca. 1700 i døgnet, og det er jo meget under i min størrelse, afslører Toft.

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard bryder tavsheden: Jeg passer ekstra på

Toft vejer i dag 85 kilo, så der er siden 'Robinson' smidt 15 kilo yderligere, men hvor mange af de 15 kilo der er smidt på øen, og hvor mange de kilo der er smidt, efter Toft er kommet hjem, vides ikke.

- Det giver mig ekstra livsglæde og mere energi. Jeg har slidgigt i ankler og knæ og har altid taget smertestillende for at dyrke sport, men det tager jeg ikke mere. Det er en befrielse. Jeg kan kun anbefale alle andre at gøre noget for sig selv.

Toft håber på at kunne inspirere andre med sin historie.

LÆS OGSÅ: Mads Steffensen smadrede alt: Jeg er en megadårlig taber

Jakob Toft aka Toft i Robinson 2023