Julie og Mads afslører: Det skete der efter 'Bachelorette'?

Julie og Mads giver status på, hvad der skete efter hjemkomsten fra Mexico.

TV 2's seerhit 'Bachelorette' er, efter ugers intens dating for rullende kameraer, nu afgjort.

Her besluttede Julie Kriegler at tilbyde Mads Rommelhoff sin allersidste rose.

LÆS OGSÅ: Efter trekantsdrama: Mai Manniche giver Alexandra skylden

Meget er dog sket siden kameraerne slukkede i februar, og nu giver parret en status på, om kærligheden bestod, da de kom på dansk jord igen.

Det sker vanen tro i opfølgningsprogrammet 'Efter den sidste rose', hvor de desværre kan afsløre, at de ikke er sammen længere.

Præcis, hvor længe, de gav det et skud, er der dog uenighed om.

LÆS OGSÅ: VILD AFSLØRING: Det var fake

- Mads og jeg så hinanden to gange i Danmark efter vi kom hjem og blev derefter enige om at det ikke skulle være os to som kærester, men blot som venner, fortæller Julie til HER&NU/Realityportalen og tilføjer:

- Vi håbede begge to på, at det kunne blive til mere, men mavefornemmelsen var ikke den rigtige. Der var rigtig mange ting at forholde sig til da man kom hjem og hele oplevelsen skulle fordærves og tænkes igennem og reflekteres over.

Mads' version

Ifølge Mads ser tidslinjen dog lidt anderledes ud.

- Vi nåede ikke at date så meget. Vi datede i to-tre uger, men det var to til tre dage ad gangen, hvor jeg tog til København, fortæller han og tilføjer:

- Vi kunne jo ikke rigtigt gøre noget, for vi var jo lidt låst. Men vi var ude at gå nogle ture, lavede mad sammen, og så inviterede hun mig i biografen, hvor vi var i al hemmelighed.

Han hyggede sig i Julies selskab og havde indtryk af, at hun gjorde det samme. Men pludseligt skiftede stemningen.

LÆS OGSÅ: Pernille Blume scorer nyt job

- Så går der en dag, og så finder hun ud af, at hun skulle have lidt plads, hvilket kom bag på mig, for det havde hun ikke snakket om overhovedet, forklarer han.

Da der er gået en uge uden kontakt rækker han ud til Julie for at høre til, hvordan hun har det. Her gør hun det efter sigende klart, at hun fortsat har brug for mere tid.

LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen på eventyr: Vi gør det igen

- Så var det bare det. Så gik der en uge mere, og så begyndte det at dø ud, når der jo ikke rigtigt var nogen connection mellem to parter, hvor den ene måske forventer mere end anden, fortæller han og tilføjer:

- Hun sagde, hun havde brug for at skulle trække sig og mærke efter, og når der så går så lang tid imellem, kan man jo godt regne ud, at interessen måske ikke er så stor længere.