IKKE SET PÅ TV: Lars kom galt afsted på øen

Lars ligner en såret kriger i aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen', og det er der en god forklaring på.

I dagens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' ser man pludselig, at Lars har et plaster over det venstre øje. Det skyldes et uheld på øen.

LÆS OGSÅ: Efter dom: Nu har Teitur fået erstatning

- Det var en træstamme, der hang hen over vores bålsted. Den og jeg var ikke helt enige om, hvem der kom først. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg bankede hovedet ind i det træ, det var jo næsten en intern joke på øen. Træstammen vandt hver gang, fortæller Lars til HER&NU og tilføjer:

- Jeg må indrømme, at øksen hang løst i hånden efter flængen over venstre øje, men man må også bare respektere, at naturen kom først.

Ifølge Lars blev han tilset af Medic, som er et hold læger fra Filippinerne, der er tilknyttet ekspeditionen.

- Vi havde altid Medic før og efter konkurrencer, og på øen blev vi tilset morgen og aften. Vi havde alle skrammer, som skulle tilses, og uden Medic så ville der gå lang tid, før sårene helede. Worst case ville være en infektion. Vi lugtede jo ikke ligefrem af sæbe. Vi har meget at takke Medic for - både via behandlingen, men også deres venlige og glade sind, forklarer Lars.

Her er den greb, Lars konstant var uvenner med på øen.

LÆS OGSÅ: Skadet i 'Korpset': Sæþór kæmper stadig