Geggo i panik: Udsat for indbrud
Der gik panik i Stephanie Karma Salvarli, da hun opdagede, at der havde været indbrud i bilen.
En hyggelig aften med veninderne tog en uheldig drejning for 'Bryggen'-stjernen Stephanie Karma Salvarli.
Efter et restaurantbesøg opdagede hun nemlig, at den bagerste rude i familiens Tesla var blevet smadret.
LÆS OGSÅ: Dansk komiker brutalt overfaldet på gaden
Det fortæller hun i podcasten 'Geggo og Gengiz - Helt ærligt'.
- Jeg har for første gang i mit liv prøvet at have et ægte indbrud. For det første så kigger jeg rundt i bilen, og jeg ved, at jeg ikke har haft nogle ting fremme, som kunne lokke, siger hun og tilføjer:
- Det er ikke fordi, at der lige stod en gucci-taske, det ved jeg. For det andet har vi en Tesla. Den filmer, det er jo en robot - hvordan tør du?, lyder det.
Ubehageligt
Der var heldigvis ikke noget af værdi i bilen, men tyven har alligevel hapset nogle af tv-personlighedens ejendele.
- De har alligevel lige roddet rundt inde i bilen - de har taget noget billigt lort af Albas, og så har jeg mistet alt min makeup og min toilettaske, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: CHOK! Dansk kendispar går fra hinanden
På trods af det bliver 'Bryggen'-stjernen alligevel ramt af episoden, da hun kommer i tanke om, at der muligvis gemte sig noget af værdi i makeuptasken.
- Lige pludselig tænker jeg "fuck", mine diamantøreringe ligger i den, og jeg går i panik inde i mit hoved, fortæller Stephanie, der straks ringer til Gengiz.
LÆS OGSÅ: Stephania Potalivo: Her er min store kærlighed
Her forsikrer han hende dog om, at diamantøreringene befinder sig i parrets hjem.
- Det var dine ting. De er taget, vi er videre. Vi får ny rude, ny makeuppung - det er, hvad det er, fortæller Gengiz afslutningsvis om episoden.