Nicole og Pia Robinson 2023

Blev væk fra finalefesten: Nu forklarer de

Hverken Pia eller Nicole dukkede op til finalefesten for alle 'Robinson'-deltagerne.

De fleste 'Robinson'-deltagere deltog i går mandag den 27. november til den store finalefest, som produktionsselskabet holdt for hele holdet.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-stjernen Mathilde Caffey er dømt for groft overfald

To af hovedpersonerne - Nicole og Pia - var dog ikke mødt op til fest, selvom de var kommet helt til finalen. Til HER&NU forklarer de nu, hvorfor de ikke kom.

- Jeg så det med familie og venner, fordi det ikke gik op med uni, når det lå så sent, forklarer Pia og tilføjer:

- Jeg har faktisk set samtlige afsnit sammen med dem (venner og familie red.), så det var kun naturligt, at jeg også skulle se finalen med dem, som en god afslutning på det hele.

LÆS OGSÅ: Silas Holst og Nicolai Schwartz stikker af: Bryllupsrejse part two

Pia pointerer, at hun ikke blev væk, fordi hun har "ondt i røven" over, at Majbritt vandt og viser en sms-korrespondance mellem hende og Majbritt, hvor hun roser Majbritt for sin præstation og den velfortjente sejr.

Nicole valgte ligesom Pia at se finalen med de andre end 'Robinson'-deltagerne.

- Jeg har på det sidste været igennem en masse svære ting rent personligt og har faktisk også søgt hjælp med produktionens psykolog. Jeg havde derfor brug for at være i trygge rammer og omkring familie, som afslutning på denne svære tid. Jeg under 100% Majbritt sejren. Det er så velfortjent. Hun var bare bedre, og det er fakta. Jeg valgte dog at prioritere min familie i denne tid, forklarer Nicole til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Rebecca efter 'Flokken': Det var vildere end på tv