Mette og Jens fra TV 2-programmet 'Alene sammen'.

'Alene sammen'-par jubler: Venter første barn

Parret Mette og Jens fra TV 2-programmet 'Alene sammen' glæder sig til familieforøgelsen.

Kærligheden lever fortsat i bedste velgående for parret Mette og Jens, der tilbage i 2020 deltog i den første sæson af TV 2-programmet 'Alene sammen', hvor begge parter faldt pladask for hinanden efter blot ti dage sammen på en øde ø.

LÆS OGSÅ: Ralf og Lisbeth Østergaard afslører: Derfor er vi ikke helt faldet til i Aalborg

Men det er ikke kun tosomheden, der i disse dage optager kæresteparret.

Over for HER&NU afslører Mette nemlig en stor nyhed, de begge ser frem til.

Artiklen fortsætter nedeunder videoen.

- Det går dejligt med Jens og jeg. Vi venter os en dreng til december. Vi har også nogle navne i spil, men det vil vi gerne holde lidt hemmeligt endnu, fortæller Mette blandt andet om familieforøgelsen og fortsætter:

- Tilbage i sommer fandt vi på det samme drengenavn, vi begge godt kunne lide uden først at have snakket om det. Så vi har altid vidst, hvad vores barn skulle hedde, hvis det blev en dreng. Derudover er børneværelset også i gang med at gøres klar.

Artiklen fortsætter under billedet, hvor kønnet på Mette og Jens' kommende barn afsløres.

Da Jens og Mette fandt ud af, hvad kønnet var på deres barn.

Parret flyttede fra Vejle til Esbjerg i et hus, de begge har brugt tid og kræfter på at totalrenovere. Men med et børneværelse nogenlunde på plads i dag, så kan de begge langsomt, men sikkert bruge tiden på at vende sig til de nye roller som forældre.

LÆS OGSÅ: Oscar Bjerrehuus afslører ny kæreste

- Vi glæder os enormt meget til at møde den lille fyr samtidig med, at det er en helt ny verden at finde rundt i både med fødselsforberedelse, jordmoder-aftaler og en masse praktiske ting, man skal sættes ind i så som nye barselsregler og tjeklister, fortæller Mette, men forsikrer om at både hende og Jens har en solidt bagland, der står klar til at gribe de kommende førstegangsforældre.

- Jeg har kun ældre søskende, og de har alle spyttet en masse dejlige familiemedlemmer ud. Og så har vi både venner, som lige har fået børn, og nogle som er gravide samtidig med os.

LÆS OGSÅ: Paradiso jubler: Skal giftes