Ærlige Rikke Gøransson: Tog piller for at være tynd
I et nyt program fortæller Rikke Gøransson nu, at hun har taget ekstreme midler i brug i jagten på det perfekte kropsideal.
Siden 2008 er Rikke Gøransson tonet frem på skærmen som den lækre strandsild, der styrer slagets gang i 'Paradise Hotel'.
LÆS OGSÅ: Winnie om dating: Drukner i tilbud
Efter en kort pause fra 'Paradise Hotel' i 2021 og 2022 er Rikke atter vendt stærkt tilbage som vært i programmets 19. sæson.
Rollen som vært har dog ikke kun budt på strand, drinks og drama. Tværtimod åbner Rikke nu op om, hvordan der i hendes tidlige år som vært har været et enormt pres på, hvordan hun skulle se ud.
LÆS OGSÅ: Caroline Wozniacki imponeret: Datteren viser stort talent
I hendes helt nye program, 'Hvorfor skal Rikke være smuk?', fortæller Rikke, at hun har taget ekstreme midler i brug for at opnå et helt bestemt kropsideal som den pæne, pollerede og perfekte kvinde.
I programmet sidder Rikke med veninden Patricia Bongo Baier, som er tidligere makeupartist på 'Paradise Hotel', og mens de gennemgår billeder af Rikke fra optagelserne i Mexico, fortæller hun, hvordan hun et af årene har taget piller for at se tynd ud.
- I det her år, der havde jeg talt med en, som stillede op i bikinifitness konkurrencer, som fortalte mig om de her vanddrivende piller. Så hvis jeg skulle have en mavebluse på, så spiste jeg faktisk vanddrivende piller, og så kunne du se markeringerne på min mave. Og det kan jeg se, at jeg har der, siger Rikke og fortsætter:
- Det er ikke det, man skal bruge de piller til. Det er blodtryksmedicin.
LÆS OGSÅ: Ditte Julie afslører: Nu er han flyttet ind
Vanddrivende medicin bruges til at holde blodtrykket nede, da pillerne udvider kroppens små blodkar og derved driver salt og væske ud af kroppen. Hvis pillerne bruges over længere tid forøges risikoen for to typer hudkræft, oplyser medicin.dk.
LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel'-Rosa afslører: Afvist af Sarah
Rikke gør gudskelov ikke længere brug af pillerne.
- Der er heldigvis sket meget siden dengang, og jeg kunne aldrig finde på at gøre det igen, da jeg er et helt andet sted i mit liv nu, slår hun fast.
'Hvorfor skal Rikke være smuk?' har premiere på Viaplay og TV3 i dag, og du kan se programmet HER.
LÆS OGSÅ: Boris ramte muren: Nu deler han hele historien