Umut havde et mål med turen 'Over Atlanten': Det lykkedes ikke

Umut Sakarya håbede på at kunne lære at falde lidt mere til ro, når han var ude på havet, men det lykkedes ikke den travle kok.

Umut Sakarya, 31, havde et brændende ønske om at komme i zen og finde ro i egen krop ved at sejle 'Over Atlanten' i tv-programmet på Kanal 5. Til daglig arbejder Umut i døgndrift som kok og ejer af 'Guldkroen', 'Guldgrillen' og 'Guldkebab', og det var derfor vigtigt for ham med turen at falde lidt til ro.

- Det er lang tid siden, jeg har lavet andet, end det jeg laver. Jeg lever ret kaotisk med alt mit arbejde. Jeg siger meget spontant ja til mange ting, så det var rart at kunne tage på et nyt eventyr på en båd, hvor man får lært noget nyt og set noget nyt, fortæller Umut til HER&NU.

LÆS OGSÅ: WOW: Så mange penge brugte Umut på mad til turen 'Over Atlanten'

Det med at slappe af og finde ro og balance, det gik dog ikke som planlagt.

- Det lykkes ikke rigtig for mig at falde ned, for jeg arbejdede lige så meget på båden, og jeg elskede det. Jeg slapper mest af, når jeg laver noget, afslører Umut.

LÆS OGSÅ: Philip og Simones søn døbt: Derfor skal han ikke hedde May

Umut stod op kl. 4 for at lave mad 'Over Atlanten' (Foto: Discovery Networks Danmark)
Umut stod op kl. 4 for at lave mad 'Over Atlanten' (Foto: Discovery Networks Danmark)

Umut stod op klokken fire om morgenen for at lave mad til besætningen, som han tilbød fire måltider om dagen.

- Jeg kan ikke ligge ned og sole mig i ti timer. Livet er lidt sjovere, når man har travlt, forklarer Umut.

LÆS OGSÅ: Ung mor flytter fra kæresten: Det er kun med til at gøre os stærkere sammen

Umut forkælede de andre med fire måltider dagligt (Foto: Discovery Networks Danmark)
Umut forkælede de andre med fire måltider dagligt (Foto: Discovery Networks Danmark)

Men selvom Umut ikke kunne finde ud af at slappe af og finde ro på turen, så tager han alligevel en vigtig læring med sig.

- Jeg prøver på kun at lave én ting ad gangen, for det gjorde man meget på båden, så det prøver jeg at arbejde på. Men det går ikke så godt med det, men jeg prøver, griner Umut, der har haft en fantastisk oplevelse over Atlanterhavet.

- Det har været en pissefed tur. Det var fedt at være koblet fra omverdenen, det prøver man jo ikke særlig tit, slutter Umut.

LÆS OGSÅ: UH! Umut og kæresten deler glædelig nyhed

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy i smertehelvede