Ulla Terkelsen og Mirco Reimer-Elster: Rejsekammerater

– 'Skønhed og skræk' er ikke os. Det er altså Tyskland, vi mener, forklarer Ulla Terkelsen om titlen på den nye bog.

Med masser af godt humør i bagagen begav Ulla Terkelsen, 78, og Mirco Reimer-Elster, 36, sig sidste år ud på en spændende rejse gennem Tyskland for sammen at lave en bog om Danmarks vigtigste nabo.

LÆS OGSÅ: Jasmin taler ud om dyb hemmelighed: Min største smerte

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Merete Mærkedahl fortæller om den nyeste sæson af 'Badehotellet'...

Mirco faldt for sit hjemland, efter at han som ung forlod det til fordel for en karriere i Danmark, mens Ulla tabte sit hjerte, da hun som 13-årig i 1957 stod på en banegård i et sønderbombet Hamborg.

Idéen til bogen opstod, da TV2 havde sendt dem til Tyskland for at dække det tyske forbundsdagsvalg.

LÆS OGSÅ: Medina har født: Mor til to

– Det var Ulla, der fik idéen og tog beslutningen. Da jeg kom ned i hotellets morgenmadsrestaurant for

at spise med hende, fortalte hun mig, at vi skulle lave en bog. Og det var ikke et spørgsmål, der kunne svares ja eller nej til, griner Mirco, mens han prøver at gabe over en ægte döner kebab.

– Det er sjovt, at han spiser den. For der er også salat i. Han kan ikke lide grøn mad. Mad er faktisk det eneste, hvor vi er virkeligt uenige. Jeg kan godt lide tysk mad, men hvis vi skal ud og spise lidt godt, og der ligger en italiensk restaurant om hjørnet, så vælger jeg gerne den. Men det gør han ikke. Han vil have en steak, afslører Ulla, der dog alligevel senere lader sig forføre af den velduftende tysk-tyrkiske specialitet, der første gang blev serveret i Berlin i 1960'erne.

LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-Kasper om romantisk date: Derfor kyssede vi ikke

Makkerparrets rejse fra hans hjemby Flensburg til Berlin og fra Dresden til München kaster samtaler af sig om alt fra Holocaust, det kommunistiske diktatur i DDR og ikke mindst de fordomme, som Mirco har oplevet i Danmark.

Som barn blev han kaldt ”Helmut Hitler” af danske børn under en ferie på Bornholm, og da han begyndte at læse på Københavns Universitet blev han ofte refereret til som ”pølsetyskeren”. Her blev han også spurgt, om han ikke skammede sig over at være tysker.

LÆS OGSÅ: Dronningen fejret i Aarhus

– Jeg kan huske, at jeg simpelthen ikke forstod spørgsmålet til at begynde med. Men så sagde vedkommende uddybende: ”På grund af det, dit folk har gjort.” Det er alligevel en ganske bemærkelsesværdig ting at sige på det tidspunkt, som en dansker i begyndelsen af tyverne, til en tysker, der er født i 1986, fortæller han.

Hovedrystende

Ulla Terkelsen blev chokeret, da hun hørte om sin ven og kollegas oplevelser.

– Ingen ville nogensinde sige sådan til franskmænd eller amerikanere, siger hun hovedrystende.

De håber begge, at de med bogen kan opklare misforståelsen, at der egentlig ikke noget, der er typisk tysk, fordi landet er så stort, og fordi der så mange nuancer.

LÆS OGSÅ: Tessie afslører kønnet

– Hvis vi på et tidspunkt også kan nå frem til de danskere, der tror, jeg kan lide schlager og Hansi Hinterseer, blot fordi jeg er tysk, så er vi nået langt. Hansi er i øvrigt ikke tysker. Han er østriger, slår Mirco Reimer-Elster fast.

Med Ulla som vidne indtog Mirco en skøn kebab hos Berlin Döner i Sundevedsgade på Vesterbro. (Foto: Michael Stub)
Med Ulla som vidne indtog Mirco en skøn kebab hos Berlin Döner i Sundevedsgade på Vesterbro. (Foto: Michael Stub)