Uhh: Dommerpar sammen igen

Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen har en lang historie sammen, og de blev endelig genforenet til reception for hendes bogudgivelse om alverdens tærter

Af Kenth G. Madsen - 9. oktober 2021 kl. 19:55

De var det hotte dommerpar, da ‘Den store Bagedyst’  kørte i perioden 2012-16, og i sidste uge blev tv-parret genforenet over et glas vin.

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Robinson’-deltager køres på hospitalet

Den tidligere tv-kok Jan Friis-Mikkelsen dukkede nemlig op til Mette Blomsterbergs reception for hendes bog ”Tærter” på Gyldendal i København.

LÆS OGSÅ: Har investeret i ’Vild med dans’-stjerne

Deres venskab går dog helt tilbage til 90’erne, hvor Jan Friis-Mikkelsen tonede frem på tv i mere end 100 programmer af ‘Meyers Køkken’ på DR sammen med en anden kendt kok, Claus Meyer. På et tidspunkt i forløbet introducerede han så Mette i det populære madprogram.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Christiane fortæller, at hun engang var til casting på en Bond-film.

– Hun var føl hos mig, og jeg fik hende som en hjælp i køkkenet. Så talte vi ikke sammen i nogle år, indtil vi blev dommere i bagedysten, fortalte den 58-årige restauratør, der på 34. år driver restaurant Tinggaarden i nordsjællandske Asserbo.

LÆS OGSÅ: WHAT: ‘X Factor’-finalist er tilbage i ‘X Factor’

– Vi har haft det rigtig hyggeligt sammen, og det er dejligt at se Jan igen, sagde den 51-årige tidligere bagedyst-dommer.

Til daglig holder Mette Blomsterberg en masse foredrag og underviser også. Og der er også lagt i kakkelovnen til mere tv-optræden i fremtiden.