UH! Nyt og hot realitypar

De to realitystjerner havde ikke set det komme, at der skulle opstå mere end bare venskab imellem dem. Men for cirka en måned siden skete der noget.

Vi lærte 24-årige Jonas Arnesen at kende, da han tilbragte sin sommer i Nordsjælland, hvor han deltog i 'Ex on the Beach' 5.

Her slog den ene skønhed efter den anden benene væk under ham, men det lykkedes aldrig for alvor at rende afsted med hverken Elisabeth Bach eller Camilla Thobys hjerte. Faktisk følte begge piger, at han var for klistrende.

LÆS OGSÅ: Amalie: Der skulle jo ikke være et barn igen allerede

Men nu er der en anden realitybabe, som bestemt ikke synes, at Jonas er for klistrende.

Det er Maja Bruun Bebe Larsen på 23. Hun deltog i 'Paradise Hotel' i 2017, og året efter var hun med i 'Divaer i junglen'.

- Vi blev venner i sommer, uden at der var noget, vi havde det bare sjovt sammen. For nylig begyndte det at blive mere end bare på vennebasis, fortæller Jonas til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Deltager ønskede anden dommer: Har en speciel kærlighed for Blachman

Ikke planen at finde en kæreste

Dengang mødte de hinanden gennem fælles venner, men først i slutningen af januar opstod der lidt varmere følelser imellem dem. Og først der begyndte de at se mere og mere til hinanden.

- Det er meget nyt, så der er ikke så meget at fortælle endnu, udover at vi bruger en del tid sammen. Vi hygger os og har det sjovt. Og vi har en del til fælles, fortæller Maja.

LÆS OGSÅ: Michael Olesen og Joan jubler: Vi skal være forældre

Egentlig gik hun slet ikke og søgte en kæreste.

- Det var ikke lige planen, men nogle gange sker ting åbenbart bare. Jeg vidste, vi ville have god kemi og synes om mange af de samme ting, siger hun.

Parret understreger, at de ikke har travlt med at få en kærestetitel på.

- Ingen hast, kærlighed tager den tid, det tager. Vi er stadig ved at lære hinanden at kende, siger Maja.

LÆS OGSÅ: Berørt Oh Land: Havde glædet mig til at lære ham at kende