‘Bachelor’-par om kæmpe omvæltning: Vi er ikke vant til det

Bolette og Jaffer svæver på en lyserød sky, og efter de er stået frem som par, har opmærksomheden været overvældende.

Af Caroline Grønne Wigdal - 3. september 2021 kl. 10:56

Jaffer Janjooa, 31, og Bolette Birch, 25, faldt pladaske for hinanden i ‘Bachelor’, som blev optaget på Rhodos i løbet af efteråret 2020. Den forelskelse har vi alle kunne følge i løbet af denne sommer, hvor hele det romantiske eventyr kulminerede med, at Bolette fik Jaffers sidste rose på toppen af et bjerg på den græske ø, og siden er kærligheden kun blevet større herhjemme i Danmark.

LÆS OGSÅ: Pitzner afslører: Vi er kærester

‘Bachelor’-parret har brugt deres sommer på at flytte sammen i en lejlighed på Amager, og nu hvor de er landet i nye, fælles rammer, er de klar til næste eventyr sammen. Det fortæller de til årets Zulu Comedy Galla, hvor Realityportalen møder dem på den røde løber.

Artiklen fortsættes under vidoen…

– Vi vil rigtig gerne ud og rejse sammen. Så snart der byder sig en uge eller to, så tager vi sydpå, fortæller Jaffer.

LÆS OGSÅ: Lise Rønne om særlig aftale i ‘Vild med dans’: Det er ikke til diskussion

Efter ‘Bachelor’ er blevet vist, har “Bo” og Jaffer også taget alle programmets seere med storm, og det er især en omvæltning for Bolette.

– Det er da anderledes, men det er dejligt, og det er dejligt, at få alt den kærlighed fra andre mennesker, det er jeg ikke vant til, fortæller ‘Bachelor’-baben, der på rekordtid har fået omkring 62.000, der på sidelinjen følger med på Instagram.

LÆS OGSÅ: Amalie indrømmer: Jeg græder om aftenen

Jaffer er mere vant til den opmærksomhed, da han i 2019 deltog i ‘Robinson Ekspeditionen’, hvor han nåede hele vejen til finalen. Men med ‘Bachelor’ har det været noget helt andet – men heldigvis kun på en god måde.

– Det er en sjov oplevelse, det er dejligt, at man kan gøre det sammen. Før med ‘Robinson’ var jeg mere alene, men det er dejligt, at vi kan gøre det sammen og dele vores kærlighedsliv, og det er fedt, at folk de vil følge med i, at mig og Bo, vi bare er forelskede, siger han.

LÆS OGSÅ: Efter otte år: Christiane har endelig fundet ud af, hvad hun fejler