Premiere på sæson 2 af 'Divorce': Dét skal du se på HBO Nordic!

Der er dømt skilsmissedrama og pigefnidder i denne uges anbefaling af, hvad du skal se på HBO Nordic!

Premiere

(Foto: HBO Nordic)
(Foto: HBO Nordic)

Divorce, sæson 2

For et par uger siden anbefalede vi sæson 1 af 'Divorce'. Nu er premieredatoen for sæson 2 offentliggjort, og der er lagt op til endnu et brag af en sæson. I sæson 2 finder vi Frances og eksmanden Robert, som dealer med eftervirkningerne af deres eksplosive skilsmisse. Nu skal det tidligere par til at genopbygge deres liv hver for sig.

Bonusinfo:

Sarah Jessica Parker modtog en Golden Globe-nominering for sin medvirken i første sæson af 'Divorce'

Selvom meget er anderledes i sæson 2, er det stadig Sarah Jessica Parker og Thomas Haden Church, der spiller hovedrollerne i serien.

- Hvad: 'Divorce', sæson 2

- Hvem: Sarah Jessica Parker, Thomas Haden Church, Molly Shannon m.fl.

- Hvornår: Har premiere 15. januar

- Hvor: Kan ses på HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Lie Kaas i ny HBO-serie: Game of Thrones’ afløser?

Aktuel

(Foto: HBO Nordic)
(Foto: HBO Nordic)

Clique

Barndomsvennerne Georgia og Holly er kun få uger inde i de såkaldte bedste år af deres liv på universitetet i Edinburgh, da Georgia involveres i en elitær klike af piger, der anføres af forelæseren Jude Monroe. Judes form for feminisme er dragende ligesom kredsen af intelligente elever, som hun omgiver sig med. Georgias ubesværede entre i kliken efterlader Holly tilbage i kulden. Men Hollys jalousi forvandler sig snart til panik, da Georgia begynder at udvise excentrisk adfærd.

- Hvad: 'Clique'

- Hvem: Rachel Hurd-Wood, Louise Brealey, Aisling Franciosi m.fl.

- Hvornår: Kan ses nu

- Hvor: Kan ses på HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Hele ‘Star Wars’-triologien er nu online: Dét skal du se på HBO Nordic!

Kender du…?

(Foto: HBO Nordic)
(Foto: HBO Nordic)

Billions

'Billions' skildrer rigdommen og farerne ved at jage den amerikanske drøm i det 21. århundrede. Serien er et samtidsdrama, der blander ultrarigdom, magt og korruption, personificeret af de to højst ambitiøse modstående karakterer: Den dynamiske, adelige og politisk magtfulde statsadvokat Chuck Rhoades og den kloge, beregnende arbejdermilliardær, hedgefondkongen Bobby 'Axe' Axelrod.

LÆS OGSÅ: Historisk spiondrama: Dét skal du se på HBO Nordic!

Nu på HBO Nordic

'21 grams'. Det siges, at 21 gram er den vægt, man taber, når man dør. Tre mennesker mødes tilfældigt og under dramatiske omstændigheder.

'Erin Brockovich'. Hun er i knibe efter en bilulykke. Selvom hun ikke var ansvarlig, formår hendes advokat, Ed Masry, ikke at skaffe hende et forlig.

LÆS OGSÅ: Linses store sorg: Så dårligt er Jyttes helbred