Ude af 'X Factor': Det har været en rutsjebanetur

Andrea Brøndsted blev den anden deltager, der måtte forlade ‘X Factor’.

Af Kenth G. Madsen og Jonas Sand - 8. marts 2019 kl. 22:16

Patrick Smith klarede frisag i sidste uges ‘X Factor’, da første afsnit løb over skærmen på TV 2. Her var den unge sanger i farezonen mod Dr. Rolf og kanylerne, men her sendte dommerne gruppen ud.
I aften var Patrick igen blandt de to deltagere med færrest seerstemmer, og endnu engang formåede han at klare sig videre i talentprogrammet, da Oh Land i stedet sendte Andrea Brøndsted ud. Og det var en trist Andrea, der måtte sige farvel til ‘X Factor’.
– Det har været en rustjebanetur – en vild oplevelse og en superfed en, sagde hun fra scenen og sendte en stor tak til sin mentor, Thomas Blachman.
– Du så mig, da ingen andre gjorde. Det var fantastisk, slog hun fast.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer afslører: Vi havde sex under reklamepauserne

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan møde Michella, der trodser sin sygdom for at lave musik.


LÆS OGSÅ: Sandheden om Franks exit: Blachman tvunget til at smide ham ud
Da var også en trist Andrea, som Realityportalen efterfølgende mødte bag scenen.
– Jeg synes da, at det er super ærgerligt ikke at være gået videre. Jeg ville sindssygt gerne have fortsat samarbejdet med Thomas, fordi det bare er gået sindssygt godt, sagde hun.
– Er det uretfærdigt, at du røg ud?
– Det ved jeg ikke, om det er. Det er der måske nogle, der vil mene, men det er jo en smagssag. Man kan sige, at vi er jo så forskellige alle os deltagere, så det er svært at sige, om det er retfærdigt eller ej. Patrick kan nogle ting, og jeg kan nogle andre ting. Alle har deres forcer. Jeg ville selv gerne have fortsat, men sådan skulle det ikke være.
Hvordan det går de resterende syv deltagere kan du se hver fredag klokken 20:00 på TV 2.
GALLERI: Kan du kende dem? Se alle ‘X Factor’-deltagerne som børn