Ude af ‘Vild med dans’

Et punktum er sat. I aften dansede endnu et par deres sidste dans i ‘Vild med dans’.

Af Caroline Grønne Wigdal - 5. december 2020 kl. 22:32

Det er med blandede følelser, at Sara og Morten forlader konkurrencen i ‘Vild med dans’. For en femteplads er en vanvittig flot præstation, men det er også bare så hulens tæt på en plads i finalen.

Men midt i julestemningen blev et danseeventyr altså afsluttet for ‘Vild med dans’-parret, efter de havde været i omdans mod Albert og Jenna.

Sara er dog mest af alt stolt.

– Jeg havde slet ikke regnet med, jeg ville komme så langt, så tak, Morten, sagde hun til værtinderne Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald efter det stod klart, at kvartfinalen blev endestationen.

LÆS OGSÅ: CHOK! Bliver Sarah Grünewald klar til ‘Vild med dans’?

På den måde afsluttes en stemningsfuld aften i ‘Vild med dans’, der har budt på de største af jules musikalske hits og optrædener fra både den garvede sangerinde Anne Linnet og ‘Den vildeste danser’-vinderen Olivia.

Og så var der lige den benhårde maratondans, hvor dommerne valgte, at Emili og Mads skulle vinde, mens Silas og Nukâka forlod dansegulvet som de første.

LÆS OGSÅ: Ung mor måtte i nat ringe 112

Om en uge går det hele løs igen, når ‘Vild med dans’ er nået til semifinalen, der bliver program nummer 11 i denne sæson. Her skal de tre finalepar findes.

‘Vild med dans’ -semifinalen bliver afholdt lørdag den 12. december og sendes klokken 20.35 på TV 2 og på TV 2 PLAY. 

LÆS OGSÅ: Ærlige Gunnvør: Det mener jeg om, at Amalies datter også skal hedde Hanna