CHOK! Ude af 'Vild med dans'

I aften måtte endnu et par forlade konkurrencen. Parret opnåede en sjetteplads i årets ‘Vild med dans’.

Så gik den ikke længere. Otte par er blevet syv, efter endnu et par har danset deres sidste dans i konkurrencen.

Det blev skuespiller Jakob Åkerlind og Camilla Dalsgaard, der i aften måtte sætte det endelige punktum i deres 'Vild med dans'-historie, efter de havde været i omdans mod tv-vært Heidi Frederikke Sigdal og Michael Olesen.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Jakob og Camilla reagerer på, at de er ude af 'Vild med dans' 2022...

LÆS OGSÅ: Efter skilsmisse: Taler ud om fremtiden

Parret var ellers ikke spået til at ryge ud af dommerne, der gav dem det tredje laveste antal point, men seerne var ikke helt overbeviste og sendte parret i omdans. Her blev seerne heller ikke overbevist, så derfor slutter parrets danseeventyr i aften.

- Det har været det fedeste, jeg har prøvet længe. Jeg fortryder ingenting. Men de andre er helt fantastiske. Jeg tror ikke, at nogen i den familie, vi har skabt, ønsker nogen ude. Men nu blev det ikke til flere, sagde Jakob til værterne Sarah Grünewald og Martin Johannes Larsen, efter det stod klart, at program fire blev endestationen parret.

- Der skal danses mere. Jeg har kæmpe hjerte for det her. Jeg synes, vi fortjente at få en aften eller to til på gulvet, men sådan blev det ikke for denne gang, afsluttede Jakob.

LÆS OGSÅ: Derfor må kendt tv-vært ikke være med i 'Vild med dans'

Bookmakerne tog fejl igen

Danske Spil havde spået, at Jenna Bagge og Joel Hyrland ville ryge ud, og at det ville blive efter en omdans mod Thomas Evers Poulsen og Natasha Brock.

Der har langt fra været enighed mellem dommere, seere og bookmakere, når det kommer til at vurdere deltagernes vinderchancer i årets ‘Vild med dans’, og denne gang formåede bookmakerne heller ikke at ramme rigtigt.

LÆS OGSÅ: Syg efter 'Vild med dans'

Natasha og Thomas blev nemlig stemt direkte videre og fik også næstflest stemmer fra dommerne, og selvom Joel og Jenna blev placeret næstsidst af dommerne, blev de reddet på falderebet af seerne og gik også direkte videre.

Der har i aften som altid været et brag af en fredagsfest på hele Danmarks dansegulv, hvor der blev danset til musikken fra nogle af de allerstørste tv-serier som 'Badehotellet', 'Forbrydelsen' og 'Game of Thrones'.

LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører: Derfor fik jeg nok