Ubeslutsom Blachman: Tvivlen rasede i mig

'X Factor'-dommeren svarer her til Realityportalen, hvad der gik gennem hans hoved under aftenens 5 Chair Challenge, hvor DJ Martin endte med at miste tålmodigheden med ham.

Thomas Blachman var kommet i dilemma, da han skulle vælge sine deltagere i gruppe-kategorien. Det kunne opleves under aftenens 5 Chair Challenge i 'X Factor'.

Hvad gik der gennem dit hoved i forhold til den store tvivl, du lagde for dagen?

- Først og fremmest tillader jeg mig selv at destruere alt i forhold til, hvordan man nu engang opfører sig på tv. Jeg har prøvet det så mange gange før, så jeg er fri. De sekunder, hvor tvivlen raser i mig, bliver det til et stykke tv-dramatik. Måske ikke særlig god dramatik, men så om ikke andet dramatik for idioter, siger Thomas Blachman efterfølgende til HER&NU.

LÆS OGSÅ: 'Løvens hule'-iværksættere: Det var ikke vores idé

Blev du tilfreds med dit valg til sidst?

- Jeg er rigtig glad. Det eneste, det handler om, er at finde nogen, man kan lave god musik med, vinde hele lortet og komme videre. Hvis vinderne ikke springer frem af sig selv, må man konstruere, siger han videre.

Thomas Blachman (Foto Lasse Lagoni/TV 2)
Thomas Blachman (Foto Lasse Lagoni/TV 2)

LÆS OGSÅ: Thomas Blachman og Martin Jensen har en helt særlig kemi

For at give sig selv mulighed for at mikse grupper af ”restmaterialet” blandt de udestemte deltagere bad Blachman om at få fjernet først en så to af de fem siddepladser. Færre stole skærpede chancen blandt de ni deltagende grupper, men på et tidspunkt fortrød han dog og genplacerede stol nummer fire, så der blev fundet plads til 'Fox & Lily', 'Emmelie og Laura', 'Kajsa' samt 'Lucas og Jeamilla', som han i øvrigt konsekvent kaldte for "momsvæsenet". Men så kom duoen 'Unity' ind som aftenens sidste deltagere, og så gik der ged i den.

LÆS OGSÅ: Kassedamen blev Blachmans favorit: Du vinder hele lortet

- I er gode nok til at gøre noget, der kunne være superfedt. Og det vil jeg ikke røbe, hvad er, men jeg kan høre noget musik omkring jer. I skal have en stol, kommanderede han.

- Det bliver det mest dramatiske skift, for jeg ved ikke, hvem der skal ud? Jeg er meget i tvivl - virkelig. Hvorfor tøver jeg? Jeg er ked af det, men "momsvæsenet” ryger. På den anden side er det jo også forkert, sagde de seneste tre års 'X Factor'-vinder.

LÆS OGSÅ: Jonas’ kamp for drømmehuset: Endte i familiestrid

Blachmans ubeslutsomhed medførte en reaktion fra DJ Martin.

- Thomas, hvad fanden laver du? udbrød han, og fik kort efter svaret.

- Beklager, ”momsvæsenet” ryger, fastlog Blachman, og dermed blev der sat punktum for 'Lucas og Jeamilla', mens 'Unity' overtog den fjerde stol. Deltagerne er nu klar til det videre forløb, hvor det manglende femte deltagerhold afsløres, når gruppekategorien skal stå for skud på bootcamp.

LÆS OGSÅ: Har du også undret dig? Derfor er Gunnvør ikke med i ‘Forsidefruer’