Tvillingerne Anders og Torben: Sådan forkæler vi vores kærester

De enæggede jyske tvillinger kommer i deres romantiske hjørne, når de besøger kæresterne i Thailand.

I tirsdags havde en ny sæson af 'Anders og Torben' premiere. Her fulgte vi for anden gang de enæggede tvillinger fra Holstebro, som gør alting sammen, går i det samme tøj, bor i det samme hus, arbejder det samme sted og har de samme hobbyer.

Tvillingerne skal i næste afsnit besøge deres thailandske kærester, som de mødte på samme dag for seks år siden. De taler dagligt i telefon med dem og har besøgt dem i Thailand 12 gange. Og her sørger Anders og Torben for at forkæle kæresterne lidt.

- De får da gaver, og vi er også ude at spise et par gode steder, lidt afhængig af, hvor lang tid, vi er derovre. En gang imellem skruer vi lidt op for romantikken og inviterer dem finere steder hen, hvor de ikke selv ville kunne tage hen bortset fra helt specielle lejligheder,« siger Torben Petersen til BT og tilføjer:

- For det meste tager vi ud at spise alle fire. Men det er også sket, at vi tager med hver vores kæreste på restaurant. Så det bliver et par timer, hvor vi er væk fra hinanden. Men så ses vi også lige bagefter.

Anders og Torben tager også altid på shopping med deres kærester. De har dog endnu ikke fået overtalt thai-pigerne til også at gå i det samme tøj.

Andet afsnit af 'Anders og Torben på ny' sendes på TV2 onsdag den 13. januar klokken 20.00.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′-premiere i aften: Vi drikker alkohol

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Han har brugt formue på at få den perfekte kvindekrop

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.