TV-vært jubler: Er gravid

Aftenshowet-vært Mette Bluhme Rieck og hendes kæreste Kasper Nielsen venter deres andet barn.

I starten af det nye år skal Mette Bluhme Rieck, 38, og Kasper Nielsen, 51, være forældre igen. De har i forvejen sønnen Viggo på tre år.

LÆS OGSÅ: Ung mors datter er indlagt: Vi er meget bange for at miste

– Jeg er over halvvejs med at lave et nyt menneske til flokken, og vi er lige dele lykkelige og spændte, fortæller 'Aftenshowet'-værten og indrømmer, at de også er ”lidt panikslagne”.

– Lige som dét skal være, siger hun.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor man kan se Amalie ankomme til sin 30-års fødselsdag.

Parret mødte hinanden for syv år siden under optagelserne til DR-serien 'Guld på godset', hvor hun var vært og han som vurderings- og salgsdirektør for Bruun Rasmussens Auktioner var en af eksperterne.

LÆS OGSÅ: Vidste du det? ‘Robinson’-deltager gift med ‘Paradise’-babe

– Folk synes stadig, at vi lige skal høre historierne om deres arvestykker derhjemme. De stopper os på gaden og i lufthavnen for at vise os et billede på telefonen af et gammelt maleri og spørge, hvad det er værd. Men Kasper tager det pænt. Han er vant til at vurdere hvad som helst, hvor som helst, har hun fortalte ALT for damerne.