Tv-vært efter fire festivaler: Jeg er lidt rusten

Nu er det tid til, at tv-værten skal tilbage på sporet igen.

Camilla Ottesen, 49, strålede i aftensolen sammen med sin 14-årige datter Viola, da tøjdesigneren Soeren Le Schmidt inviterede til udendørs modeshow på Refshalevej i København.

Men bag den smukke facade afsløredes eftervirkningerne fra deltagelse i fire festivaler i streg, senest Smukfest et par dage før.

Stemmen lød nemlig lidt rusten.

LÆS OGSÅ: Afsløring! Tre kendte med i ‘Robinson’

– Det er flot af din mor, ikke Viola, men jeg er også lidt træt. Den sidste var hård, det er jeg nødt til at sige. Den sidder stadig i kroppen. Nu er det tilbage på sporet med sundhed og sport, sagde Camilla, der ikke havde datteren med til festivalerne.

– Der må lige gå et par år endnu, skat. Du kan ikke følge med i din mors tempo, mente Camilla.

– Det skal du ikke være sikker på. Jeg er jo din datter, svarede Viola kækt.

LÆS OGSÅ: Tobias Hamann: Pavestolt af kæresten

Næste punkt på programmet for Camilla Ottesen er en ny omgang af 'Boligkøb i Blinde' på Viaplay, hvor hun er vært.

– I næste uge skal jeg på optagelser i Jylland, så det er dejligt, sagde hun.

LÆS OGSÅ: Cecilie Uttrup Ludwig: Scorede kollegaen