Dennis fra 'Landmand søger kærlighed' fandt sig ikke en kæreste, da han medvirkede i seneste sæson af programmet. (Foto: TV2)
Dennis fra 'Landmand søger kærlighed' fandt sig ikke en kæreste, da han medvirkede i seneste sæson af programmet. (Foto: TV2)

Tv-landmand overvejer operation for kærlighedens skyld

En operation ville gøre Dennis meget mere tilfreds med sit eget udseende.

Når man arbejder i stalde fra morgen til aften er det ikke altid ens udseende, som man går mest op i. Det gjorde landmanden Dennis Leonhart i hvert fald ikke, før han medvirkede i programmet 'Landmand søger kærlighed'.

I tirsdagens program kunne seerne se Dennis invitere Cecilie på romantisk weekendophold i København, hvor landmandens udkårne tog ham med på shoppingtur på Strøget. For han må gerne gøre lidt ud af sig selv, mener hun.

- Jeg har jo før i tiden haft den holdning, at jeg så ud som jeg gjorde, og var som jeg var. Så måtte pigerne acceptere det, fortæller den 24-årige landmand.

‘Landmand’-Dennis afvist: Jeg spiste ikke i 14 dage

Programmet fik Dennis til at overveje sit udseende

Men nu er det altså ændret. Dennis Leonhart røber, at han ikke er kærester med Cecilie i dag, men derfor har han alligevel taget noget med sig fra programmets optagelser.

- Jeg har lært at gøre lidt mere ud af mig selv. Jeg indså, at jeg kigger efter, hvordan pigerne ser ud, så må de jo også kigge efter, hvordan jeg ser ud. Så jeg tænkte, at jeg måtte gøre lidt mere ud af mig selv for at få en kæreste, som jeg kunne være glad for, konstaterer han.

LÆS OGSÅ: 'Landmand'-Ruud har droppet Emma og fået en ny kæreste

Men det er altså ikke kun tøjet der er nyindkøbt og håret der er opsat. Dennis overvejer nemlig også at lægge sig under kniven, blandt andet for at være mere attraktiv overfor de piger, der skulle komme forbi gården.

- Lige nu overvejer jeg at få en laseroperation af mine øjne, så jeg kan undgå at bruge briller fremover. Jeg har kigget på mig selv med og uden briller, og jeg må sige, at jeg synes, at jeg ser godt ud uden briller. Og så ville de jo også være dejlige at slippe for, griner Dennis.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Jens føler sig misforstået på tv

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.