TV 2 søger singlemænd på Sjælland

Er du mand, fra Sjælland, mellem 25-50 år, og søger du den eneste ene, så læs mere her.

TV 2 søger singlemænd i alderen 25-50 år, som er bosiddende på Sjælland til et nyt datingprogram.

Er du træt af online dating, og har du mod på at kaste dig ud i et nyt eventyr, så er dette nye TV 2-program måske det rigtige for dig.

I en weekend skal fem singlemænd bo hos en attraktiv singlekvinde, som i løbet af weekenden skal udvælge sin favorit. Mændene til programmet bliver valgt på baggrund af kvindens værdier, således det sikres, at alle mændene matcher et eller flere af kvindens ønsker. Samtidig sikres det på forhånd, at mændene finder den udvalgte kvinde attraktiv.

LÆS OGSÅ: Josefine og Katrine fra 'Sommerdrømme': Vi er ikke powerkvinder

Henover weekenden lærer kvinden de fem bejlere bedre at kende og efter en udskilningsproces, som kvinden styrer, ender det forhåbentligt med det perfekte match.

Er du interesseret i at medvirke i programmet, så kan du sende en uforpligtende ansøgning HER.

LÆS OGSÅ: Ærlige Lebbe Lone: Jeg er forelsket