TV 2 afslører første 'Vild med dans'-deltager

En international sangstjerne er den første deltager i årets 'Vild med dans'.

Til efteråret vender 'Vild med dans' tilbage med sæson 15 af det populære program, og nu løfter TV 2 sløret for den første af deltagerne, som efteråret igennem skal lære dansetrin og svede i bedste sendetid. Den første deltager i programmet er Emmelie de Forest, som for alvor blev et kendt ansigt, da hun vandt Det Europæiske Melodi Grand Prix i 2013.

LÆS OGSÅ: Linse Kessler er tilbage i Danmark

-  Jeg tror virkelig, det bliver en udfordring for mig. Jeg har aldrig rigtig danset før. Det tror folk, fordi jeg synger og laver musik. Men jeg danser aldrig normalt selv, og det er en af grundene til, at jeg har sagt ja: Jeg vil gerne lære det, fortæller den 25-årige sangerinde og sangskriver til TV 2.

Hun er kendt som sangerinden uden sko på, og det bliver spændende at se, om hun kommer til at iføre sig sko, når hun træder ind på dansegulvet i tv-studiet. Hun løfter dog selv sløret for sine tanker omkring det barfodede og 'Vild med dans'-deltagelsen.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ! ‘Paradise’-Lenny dropper Philip

- Det er vist en fast regel, at man har bestemte sko på, som er bygget til at danse. Det har jeg det fint nok med, siger hun til TV 2.