'True Love'-deltager klar til 'Robinson'

'True Love'-Kira skulle faktisk have været med i 'Robinson' for nogle år siden.

I sommers flyttede Kira med en række andre singler ind i en luksuriøs villa i Italien i datingprogrammet 'True Love'. Men hun kunne lige så godt være flyttet ind på en øde ø i overlevelsesprogrammet 'Robinson'.

- Jeg gad så godt være med i Robinson, lyder det fra Kira, da Realityportalen laver en live Q&A med hende og Nicoline. Du kan se videoen nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Marcus om 'True Love': Det var psykisk hårdt

Faktisk skulle Kira have været med for nogle år siden.

- Jeg skulle have været med i 2018. Jeg var inde og blive vaccineret og havde fået pakkeliste og afrejsetidspunkter, men jeg kom ikke med. Når man kommer til det sidste lægecheck, er der stadig 10-15 deltagere for meget, som kan blive sorteret fra. Det er fordi, at hvis der nu er nogen, der ikke kommer igennem lægetjekket, så man har nogle buffere, forklarer en ærgerlig Kira.

- Jeg har ikke søgt siden, fordi jeg har haft problemer med min skulder. Men nu er jeg så klar.

LÆS OGSÅ: 'True Love'-Kira frustreret: Vigtige samtaler er klippet ud

Ifølge Kira har 'True Love' og 'Robinson' ét fællestræk, der tiltaler hende.

- Det er så meget mig. Jeg synes bare, det er fedt, alt det her med personlig udvikling, og det tror jeg, der er meget af dernede. Jeg tror, man lærer meget om sig selv og andre mennesker. Det var også noget af det, jeg var med i 'True Love' for, afslutter den 29-årige reality-deltager.

LÆS OGSÅ: Kendt reality-stjerne med i ‘True Love’

LÆS OGSÅ: 'True Love'-Casper afslører: Jeg kan blive blind