Troels Mallings fødselsdagsfestival: Sild, snaps og lagkage

Der er ingen skam forbundet med at blive ældre hos Troels Malling. Nu kan han nemlig slappe af og nyde sin frihed.

Livet er lutter lagkage for spasmageren Troels Malling, som er en af stjernerne i Nykøbing Falster Revyens 110-års jubilæumssæson. Troels, der også spillede i revyen i 2019, nåede lige at runde et halvt hundrede år inden premieren, og det skulle selvfølgelig fejres med lagkage med resten af revyholdet.

Artiklen fortsætter under videoen af brødrene Jeppe og Nikolaj fra ‘Først til verdens ende’…

– 50 år giver en større frihed. Nu kan jeg lade stå til. Nu behøver jeg ikke gå og suge maven ind mere. Og hvis jeg taber en tand og håret, så gør det ikke noget, det er bare en naturlig ting. Jeg kan bare slappe af, siger nordjyden Troels Malling med masser af glimt i øjnene.

LÆS OGSÅ: René Dif gift med Linet Jo: Min lykkeligste dag

Udover at have spillet masser af revy og teater huskes Troels for satireserien 'Krysters Kartel', som far i 'Min søsters børn'-filmene og som politibetjenten Folmer Gregersen i 'Badehotellet'.

Fejret i tre dage

– Jeg er allerede blevet fejret rigtig meget. Lørdag var jeg på Kanal Caféen i København med familien, for min søn skulle være konfirmeret, men det ville han så ikke alligevel. Vi holdt fast ved at have bordet og spiste frokost med øl, sild og snaps. Søndag var vi i Tivoli, og mandag, hvor det var min fødselsdag, fik jeg dejlig morgenmad af familien og var så til en skøn prøve på revyen og ude at spise om aftenen. Så det har været tre dages fejring. En slags fødselsdagsfestival, konstaterer Troels og smager tilfreds på fødselsdagslagkagen.

LÆS OGSÅ: Familiens rørende farvel til Sidney Lee

– Jeg ønskede mig en salatslynge, og det fik jeg. Og så selvfølgelig en masse vin. Og så har jeg fået et Lego-sæt med en masse små bitte brikker. Jeg har fået så mange fine gaver.

Troels Malling bor til dagligt på Vesterbro med hustruen Tina og børnene Julius, 13 og Kamille på 17 år, og han har ikke rykket teltpælene helt op og slået sig ned på Falster for sæsonen endnu.

LÆS OGSÅ: Mary Elizabeths Hospital: Jeg er stolt

– Vi har talt om et leje et hus ved Nysted på Lolland, og familien kommer ned i morgen, så vi kan kigge på noget.

Nykøbing Falster Revyen har premiere 9. juni