Tristan giver ikke op: VIL have Khloé tilbage

Meget tyder på, at Tristan Thompson ikke forstår et vink med en vognstang, og han giver ikke op, før han får, hvad han vil have.

Dramaet og intrigerne mellem Khloé Kardashian og ekskæresten Tristan Thompson er ikke gået manges næse forbi.

Et par dage før Khloé fødte deres fælles datter, True, blev Tristans utroskab fanget på kamera, og der gik ikke længe, før hele verden talte om, at NBA-spilleren ikke havde rent mel i posen. Khloé forsøgte forgæves at tage fra Cleveland, hvor Tristan har base, til Los Angeles for at føde True, men lægerne frarådede hende at flyve.

LÆS OGSÅ: Khloé Kardashian afslører: Jeg savner min eks hele tiden

Efter fødslen forsøgte parret at løse deres problemer, men allerede 10 måneder senere var den gal igen. Denne gang kyssede Tristan ikke bare med hvem som helst - her blev Kylie Jenners daværende bedste veninde, Jordyn Woods, en for stor fristelse for ham, og så faldt hammeren.

Holder jul med Khloé

Tristan Thompson er dog ikke typen, der giver op uden videre. En kilde fortæller E! News, at Tristan altid vil forsøge at få Khloé tilbage.

- Han sender Khloé gaver, blomster og balloner og prøver at flattere hende med komplimenter, fortæller kilden.

- Han har dårlig samvittighed og føler sig skyldig. Han ved godt, han har opført sig fuldstændig uacceptabelt. Khloé var det bedste, der nogensinde er sket for ham, så han prøver at råde bod på det, uddybes det.

LÆS OGSÅ: Tyga kræver faderskabstest af Kylie Jenners baby

Men selvom Tristan overdynger Khloé med komplimenter og gaver, ser det ikke ud til, at det virker efter hensigten.

- Khloé er ikke interesseret i at give Tristan en chance til. Hun ønsker bare at være gode forældre for True, fastslår E! News' kilde.

Det betyder også, at Tristan er inviteret til at holde jul med Khloé og resten af Kardashian/Jenner-klanen. Og hvis han fortsætter som hidtil, kan Khloé nok godt regne med, at den største gave under træet er fra ekskæresten.

LÆS OGSÅ: Efter utroskab og svigt: Nyt stort DRAMA mellem Khloé og Tristan

Se Tristan være Khloé utro i videoen nedenfor: