Travle Bodil Jørgensen: Ser frem til vaccinen

Selv om Covid-19 også har sat mange begrænsninger for Bodil Jørgensens liv, har skuespilleren travlt som aldrig før.

På sin 60-års fødselsdag var Bodil Jørgensen på nat-optagelser med Lars von Trier for at indspille scener til fortsættelsen af 'Riget', og lige nu er hun tv-aktuel med den nye sæson af 'Minkavlerne', mens hun jonglerer et par forskellige projekter, blandt andet sin glansrolle som Gudrun Fiil i 'Hvidstengruppen 2: De efterladte'.

- Jeg var lige blevet færdig med 'Badehotellet', da jeg gik i gang med 'Minkavlerne'. Selv om der er en verden til forskel, er jeg også her på et sted, hvor alle mødes. Landsbyens kro er et godt sted at være. Man ved alt, fortæller Bodil, der med glæde husker krostuen på Gæstgivergården hjemme i Vejen, hvor hun voksede op.

- Det lille samfund er noget, jeg kender. Og jeg kender også alle typerne på godt og ondt.

LÆS OGSÅ: Så lidt ejer Türker af Bronuts

Bodil med sin mand, Morten Søborg, 56. Parret har børnen Rigmor, 13, og Østen, 19. Hun har også sønnen Johannes, 25, fra sit ægteskab med instruktøren Henrik Sartou (Foto: Michael Stub)
Bodil med sin mand, Morten Søborg, 56. Parret har børnen Rigmor, 13, og Østen, 19. Hun har også sønnen Johannes, 25, fra sit ægteskab med instruktøren Henrik Sartou (Foto: Michael Stub)

Sidste sommer købte Bodil og hendes mand Morten et gammelt fiskerhus mellem Kalundborg Fjord og Sejerøbugten, så de ved, hvor sårbare de små samfund er.

- Vi har selv fundet ud i et lille samfund på Røsnæs. Der er en lille by med en Brugsen og et forsamlingshus med fællesspisning om onsdagen. Der er bare dejligt at komme ud og slappe af. Jeg kan virkelig godt forstå de mange unge, der flytter på landet, når de har stiftet familie. De vil ned i gear og leve det minimale liv, lyder det med et smil fra Bodil, der trods sin travle kalender har kunnet nyde den ekstra tid, som nedlukningerne har givet hende.

LÆS OGSÅ: UHH: Christopher afslører ny scoring

Testet hele tiden

- At have god tid var noget, vi virkelig manglede før coronaen. Jeg nåede mange gange at sige, at tid var den nye luksus, og så fik vi pludselig den tid, vi manglede. Men vi er slet ikke færdige med at finde ud af, hvad coronaen har af konsekvenser for os alle sammen. Det er jo ikke overstået med vacciner, og at vi åbner det hele igen. Det er noget vildt, utæmmeligt noget. Vi håber og tænker, at så går det nok væk igen. Der er nok en mening med det hele, men jeg ved ikke, hvad den er.

De nye afsnit af 'Minkavlerne' foregår i 2018, hvor selve minkindustrien endnu ikke var blevet lukket ned. Selv om de ikke var på en minkfarm til optagelserne, skulle der alligevel tages mange forholdsregler, og alle blev testet hele tiden.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Derfor skulle Bianca ud

Bodil Jørgensen har trukket sine rødder i Vejen for at spille kromutter i 'Minkavlerne' (Foto: Per Arnesen)
Bodil Jørgensen har trukket sine rødder i Vejen for at spille kromutter i 'Minkavlerne' (Foto: Per Arnesen)

- Vi havde slet ikke adgang til optagelserne, hvis ikke vi var testet. Det gælder alt, hvad jeg laver. Men nu er jeg jo blevet 60, så jeg er vel rykket lidt frem i køen til vaccinen, lyder det roligt fra Bodil, der i forbindelse med sin runde dag også var til et lægetjek med scanning.

- Der var ikke noget, men jeg synes, man skal tage imod de tilbud om undersøgelser, man får. Så skal man da ikke gå og bekymre sig, om der måske er noget.

LÆS OGSÅ: Afslører familieforøgelse

LÆS OGSÅ: Efter kæmpe drama: Sådan er venskabet nu