Træt Holly måtte droppe DR-optagelser

Det er ikke altid lige nemt at være stor stjerne, når man kun er tre år.

I sidste uge blev det store DR-show: 'Året Der Gik 2017' optaget i Koncerthuset i København.

Her væltede det ind med kendte stjerner, hvor blandt andet 'Bagedyst'-vinderen Andrea Søllested, vejrværten Nina Bendixen og reality-baben Nikita Klæstrup var mødt op.

Også Uffe Holm ankom med Danmarks mest berømte tre-årige, datteren Holly, der er Instragram-helt med hele 400.000 følgere. De måtte dog gå tidligt hjem, da Holly blev sengeklar.

SE BILLEDERNE: De kendte fejrer julen i Disneyland

- Vi skulle have deltaget i optagelserne, men vi har måttet aflyse, fordi det er blevet sent, og hun er tæt på at falde i søvn, sagde komikeren Uffe Holm med Holly, der fylder fire år den 23. december, på armen.

'Året Der Gik 2017' bliver sendt 2. juledag, den 26. december, klokken 20.00 på DR1.

LÆS OGSÅ: Husker du Jesus fra ‘Jesus og Josefine’? Her er han i dag

LÆS OGSÅ: Anders og Torben: Sådan holder vi jul

LÆS OGSÅ: HER ER DATOEN: ‘Badehotellet’ er tilbage