Tommy Ahlers og Le Gammeltoft: Smaskforelskede

De begyndte at date sidste efterår, men var først sent klar til at sætte en titel på forholdet.

Efter et år som kærester bekræfter Tommy Ahlers, 44, og Le Gammeltoft, 42, nu at de er et par og siger til HER&Nu, at de har det dejligt sammen. De mødte hinanden i forbindelse med folketingetsvalget sidste år, men begyndte først at date et halvt år senere. - Tommy spurgte mig, om jeg ville stille op til noget interview tilbage i marts, da han skulle lave valgkamp. Så blev vi kollega-venner, som bumpede ind i hinanden til folkemødet og sådan nogle ting, og så begyndte vi at date sidste efterår, fortæller Le, der sidste sommer blev skilt fra sin mand, Jesper Backer. LÆS OGSÅ: Ifølge Umut: Dette 'Vild med dans'-par bliver kærester At hun var blevet skilt, kom dog først frem to dage før jul - og samtidig fortalte Tommy Ahlers, at han var single igen efter et forhold til Camilla Bech Madsen. Den kontroversielle sladder app Jodel kogte nærmest over med rygter om dem, og på det tidspunkt var Ahlers og Gammeltoft da også kærester, men slet ikke klar til at fortælle om det. - Der havde vi kun været sammen i et par måneder. Le har to børn, og jeg har to børn, der ønsker man ikke lige, at det skal stå i avisen, så det måtte blive ved nyheden, at jeg var gået fra min ekskæreste sidste forår, og at Le var det samme. Det handlede om børnene, forklarer Tommy Ahlers, der ligesom Le har to børn. LÆS OGSÅ: Mie og Wafande: Vi har altid godt kunne lide hinanden

Børnene har det godt sammen

- De er i alderen fire til 13 år, så det er ret sjovt med den der kæmpe-familie. Jeg har selv fire søskende, så det er ret sjovt, når vi alle er sammen. Det føles om ikke som en stor familie, så lidt derhenad, fortæller han begejstret. - De kan lide hinanden, og vi har det rigtig skønt sammen alle seks. Vi har jo ikke prøvet det før nogen af os, det med at møde andres børn, men det går rigtig godt, supplerer Le. LÆS OGSÅ: Anders og Torben fylder rundt: Drømmer om dobbeltbryllup Den sammenbragte familie skal ikke fejre juleaften sammen, men holder i stedet en ekstra jul den 26. december. - Vi bor ikke sammen. Det kan godt være en eller anden dag. Vi har børnene samme uge, så der bor vi stort set sammen, siger Tommy Ahlers. LÆS OGSÅ: Mor Jette & Jessica åbner op om deres spirituelle evner LÆS OGSÅ: Har fået svar på coronatest