(Foto: Janus Nielsen)
(Foto: Janus Nielsen)

Tina Maria: Sådan går livet som mor

Den tidligere 'Paradise'-vinder nyder den nye rolle.

Den 10. januar kom Tina Maria Hansens lille datter, Olivia Renée, til verden, og siden har bloggeren og hendes kæreste, Patrick, nydt livet som forældre. Faktisk er den tidligere Miss Paradise-vinder overrasket over, hvor nemt det hele går indtil videre.

- Der er så mange, der siger, at når man får børn, så sover man ikke og sådan nogle ting, men der er jo så meget andet, der vejer det op. Selvfølgelig er der nætter, der er bedre end andre, men til gengæld får man så mange dejlige ting igen. Og så er hun bare virkelig nem indtil videre, fortæller Tina Maria og uddyber:

- Det har faktisk overrasket mig, at hun er så nem, fordi folk så tit siger, at man ikke får søvn, og at de skriger hele tiden. Man kan jo også være uheldig, at ens barn har kolik eller ondt i maven, men det har vi slet ikke været udsat for. Hun har heller ikke været syg endnu, så det er rigtig rart.

LÆS OGSÅ: Tina Maria om datterens navn: Derfor valgte vi det

LÆS OGSÅ: Tina Maria afslører: Gik i fødsel under babyshower

Nej tak til en barnepige

Tina Marias kæreste, Patrick, har indtil nu gået hjemme for at være sammen med sin lille familie. Inden længe starter han dog igen på job, men 'Paradise'-baben har ikke tænkt sig at få en barnepige for at få tid til bloggen.

- Jeg har mere overvejet at ansætte en assistent til mit arbejde, så jeg kan være hundrede procent på Olivia. Jeg vil hellere have, at der er en, der hjælper mig med mit arbejde end med mit barn. Jeg vil hellere prioritere på den måde, fortæller Tina Maria, som dog indtil videre fint har kunnet håndtere både baby og blog:

- Det går helt fint indtil videre, og Olivia har været nem at have med til events, så jeg kunne passe mit arbejde. Hun har bare sovet i barnevognen, så det har virkelig været dejligt, forklarer hun.

Den lille familie er allerede gået igang med at planlægge datterens barnedåb, som skal holdes til juni.

Se de søde billeder Tina Marias datter nedenfor:

Sunday snuggle w. Mr. Rabbit ?❤️

Et opslag delt af TINA MARIA ? (@_tinamaria) den

Friday's with my little girl ???

Et opslag delt af TINA MARIA ? (@_tinamaria) den

SE BILLEDERNE: ‘Paradise’-Christina Maria viser endelig sønnen frem

LÆS OGSÅ: Tina Maria afslører: Må datteren komme på sociale medier?

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.