Allan Nielsen og Tina Lund mødte hinanden for elleve år siden og blev gift i 2011 (Foto: Henrik R. Petersen)
Allan Nielsen og Tina Lund mødte hinanden for elleve år siden og blev gift i 2011 (Foto: Henrik R. Petersen)

Tina Lund melder ud om at flytte hjem til Danmark

Hos Tina Lund og familien i Dubai har de talt om, at det måske er nu, tiden for at flytte hjem til Danmark er kommet. Det skyldes blandt andet, at de ikke vil have børnene i en skole, hvor mundbind dagen lang er et krav.

Der er flere grunde til, at Tina Lund, 39, og Allan Nielsen, 49, for første gang taler om, at det rette tidspunkt for at flytte til Danmark måske er kommet. For corona har vendt helt op og ned på den måde, de lever deres liv på.

- På et eller andet tidspunkt skal vi hjem, spørgsmålet er bare, hvornår det bliver. Men nu har vi snakket om, at det på grund af corona måske ville være rart at være i Danmark. Beslutningen er endnu ikke taget. Lige nu skal vi ikke flytte, siger Tina Lund.

Familien flyttede til Dubai i 2013.

LÆS OGSÅ: Philip og Simone deler stor nyhed

Flytningen tilbage til Danmark er kommet på tale, fordi alle ridestævner for tiden er aflyste i Dubai, og derfor er det svært for Tina at holde sin karriere som professionel rytter ved lige. Hun flyver frem og tilbage mellem Dubai og lande i Europa, og har blandt andet netop tilbragt 14 dage i Spanien, fordi hun der kan deltage i stævner.

Det er hårdt for hende at undvære familien i så lange perioder.

- Men det er min karriere og sport, det lidt går efter, når vi skal afgøre, hvor vi skal bo. Og hvis mulighederne er bedre i Europa end i Dubai, så tror jeg, det er der, vi flytter til, siger hun.

LÆS OGSÅ: Janni taler ud om skænderi med Karsten Ree: Jeg bliver sindssyg

Flytter for børnenes skyld

Derudover har det også kæmpe betydning for Allan og Tina, at deres børn har en optimal hverdag. Og som det ser ud nu, går de slet ikke i skole, da de i skolen skal have mundbind på hele tiden.

Derfor bliver de undervist hjemme.

- Lige nu har vi hjemmeskole, fordi børnene skal sidde med maske på i otte timer om dagen, hvis de skal i skole. De må ikke tage den af. Og vores børn skal ikke i skole under de vilkår. Det er egentlig mest derfor, vi overvejer, om det er nu, vi skal flytte til Danmark, siger Tina.

LÆS OGSÅ:‘Forsidefruer’-babe skældt ud for at tabe sig

Derfor kommer en britisk skolelærer hjem til dem og underviser tre timer om dagen, mens enten Tina eller Allan lavet noget hjemmearbejde i et andet værelse.

- Vi vil hellere have, at børnene går i en skole, hvor de ikke skal lære at tage afstand fra hinanden på den måde, som de lærer her i Dubai. Det kan vi ikke lide.

Parret har børnene Louis på 7 år og Lilly på 3,5 år sammen. Derudover har Allan døtrene Ida Maria, 23, Emma Sofie, 20, og Nanna Louise, 16, fra et tidligere forhold.

Da Allan er CEO for en online virksomhed, er han ikke på samme på ramt af corona, som Tina er.

LÆS OGSÅ: Kendt skuespiller: Jeg har haft bulimi i 10 år