Foto: All Over
Foto: All Over

Tilbage på afvænning: Lamar Odom klar med nyt tv-program

Khloé Kardashians eksmand vil have alkohol og stoffer ud af sit liv én gang for alle - og det får tv-seerne lov til at se.

Det er lidt mere end et år siden, at Lamar Odom blev fundet livløs på et bordel i den amerikanske delstat Nevada efter flere dage med druk og stoffer. Siden er han flere gange blevet set, hvor han har drukket alkohol, men nu er den tidligere professionelle basketballspiller altså klar til at få hjælp.

E! og TMZ skriver, at Lamar Odom for fire dage siden lod sig indlægge på en afvænningsklinik i San Diego, Californien for at få misbruget ud af sit liv permanent.

- Det var hans egen beslutning. Han ville gerne arbejde med sit mentale og fysiske helbred forud for det næste kapitel i hans liv. Han er ikke faldet i igen, men han forstår, hvor vigtigt det er at forblive ædru og upåvirket, siger en kilde til E!.

LÆS OGSÅ: Nyt i skilsmissen mellem Khloé og Lamar

Nyt tv-program

Det nye kapitel i hans liv, er skilsmissen mellem ham og Khloé Kardashian. Den blev for nylig godkendt, og den 17. december er de ikke længere mand og kone, og den tidligere NBA-stjerne vil altså undgå at falde tilbage i de gamle vaner med stoffer og alkohol.

Lamar Odom forsøgte sig også med en afvænningsklinik tilbage i 2012. Dengang var det dog ingen succes for ham, og efter tre uger forlod han den og faldt direkte tilbage til sprutten. Og sidste år var det altså ved at koste ham livet.

Denne gang er han fast besluttet på at klare det, og det får tv-seerne lov til at opleve. Ifølge Us Weekly filmer Lamar Odom i øjeblikket et helt nyt tv-program, der skal fokusere på hans afvænning. Det bekræfter en kilde over for mediet, der dog ikke skriver noget om, hvornår programmet sendes.

LÆS OGSÅ: Medier: Her er Khloé Kardashians nye fyr

LÆS OGSÅ: Khloe Kardashian forlanger millioner af Lamar Odom

LÆS OGSÅ: Khloe Kardashian afslører sex-tape med Lamar Odom

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.