Til havs i regn og dis: Dronningen lyste op

Dronning Margrethe tog blæst og regn i stiv arm, mens besætningen på Dannebrog råbte 'Dronningen længe leve'.

Majvejret viste sig ikke fra sin milde side, da Dronning Margrethe åbnede dette års sejlsæson med Kongeskibet Dannebrog ved den officielle ombordstigning i Københavns havn. Dannebrog lå for anker ved Bøje 1, og dronningen blev kørt i bil til Holmen, hvor hun først gik ombord i Kongechaluppen og fik en havnerundfart, mens en strid blæst piskede regnen mod ansigtet.

Men 81-årige dronning Margrethe, der har sejlet med Dannebrog, siden hun var en lille pige og var på sommertogt med sine forældre, tog blæst og regn i stiv arm. Hun stod rank og majestætisk ombord i Kongechaluppen, mens besætningen på Dannebrog råbte 'Dronningen længe leve', og kanonerne saluterede med kæmpe brag.

LÆS OGSÅ: Mary om prins Christians beslutning: Vi støtter ham

Jagtkaptajn og chef på Kongeskibet Dannebrog, kommandørkaptajn Peter Schinkel Stamp, havde tørret godt af og rakte dronningen sin arm (Foto: Lars E. Andreasen)
Jagtkaptajn og chef på Kongeskibet Dannebrog, kommandørkaptajn Peter Schinkel Stamp, havde tørret godt af og rakte dronningen sin arm (Foto: Lars E. Andreasen)

Ombord på Kongeskibet hilste majestæten på besætningen, som bød hende velkommen ombord, og derefter gik kursen mod Helsingør, hvor skibet med dronningen ombord blev hilst velkommen af en kanonsalut fra Kronborg slot.

Det første højdepunkt på årets sejlsæson bliver søndag den 13. juni, hvor dronning Margrethe deltager i markeringen af 100-året for Genforeningen af Danmark og Sønderjylland.

LÆS OGSÅ: Margrethe viser sit håndarbejde frem: Mine nørklerier

De værnepligtige ombord på Dannebrog stod på dækket med deres kasketter i hånden og råbte et nifoldigt ”Dronningen længe leve” (Foto: Lars E. Andreasen)
De værnepligtige ombord på Dannebrog stod på dækket med deres kasketter i hånden og råbte et nifoldigt ”Dronningen længe leve” (Foto: Lars E. Andreasen)
Både mens dronningen gik ombord i Kongechaluppen og på Dannebrog, blev der affyret salut fra Batteriet Sixtus med 27 skud i hver salut (Foto: Lars E. Andreasen)
Både mens dronningen gik ombord i Kongechaluppen og på Dannebrog, blev der affyret salut fra Batteriet Sixtus med 27 skud i hver salut (Foto: Lars E. Andreasen)

LÆS OGSÅ: Opgør med mor: Frederik siger fra

LÆS OGSÅ: Joachim om blodproppen: Far passede på mig