Tidligere 'Vild med dans'-babe stikker af på kærlighedsferie

Der er ikke længe til, at den tidligere tv-værtinde Andrea Elisabeth Rudolph og manden Claus Møller Jakobsen bliver forældre til en lille ny.

Af Ritzau - 9. december 2016 kl. 18:40

Selvom den 40-årige kendiskvinde allerede har termin i starten af foråret i 2017, har parret alligevel besluttet sig for at rejse på kærlighedsferie.
Det ses på Andrea Elisabeth Rudolphs Instagram-profil.
SEJT! Verdensstjerne bruger Andreas skønhedsprodukter
Claus Møller Jakobsen og Andrea Elisabeth Rudolph er rejst til London, hvor de blandt andet fejrer årsdagen for deres forlovelse.
– Glad og forelsket. Det er tre år siden, at mit livs kærlighed spurgte mig, om jeg ville være hans kone. Og jeg siger stadig ja hver eneste dag, skriver Andrea Elisabeth Rudolph på Instagram.
Rudolph og Møller Jacobsen har sammen sønnen Alfred, som kom til verden i september 2015. Derudover har Andrea Elisabeth Rudolph en datter fra et tidligere forhold, mens Claus Møller Jacobsen har to børn fra sit første ægteskab.
Håndboldkommentatoren og stifteren af hudplejefirmaet Rudolph Care mødte hinanden for første gang i 2012.
LÆS OGSÅ: Peter og Katherina: Vores søn skulle hedde Andreas Cornelius
På daværende tidspunkt var Claus Møller Jakobsen dog gift, men det forhindrede ikke kærligheden i at blomstre.
– Man kan ikke selv bestemme, om man bliver forelsket, og vores kærlighed var ikke til at komme uden om. Det var ikke min drøm at møde en gift mand, men jeg mødte en gift mand, og derfra gik det meget hurtigt, sagde Andrea Elisabeth Rudolph tidligere i år i et interview til magasinet Eurowoman.


 
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.