Tidligere paradiso: Det bliver for meget

Det nye ‘Paradise’ er ikke for alle. Nu taler tidligere paradiso Léa P. Voisin ud om det nye format.

Af Cecilie Løwert - 6. juli 2022 kl. 21:00

Før har seerne været vant til masser af sex, druk og uvenskab, men i år er de genkendelige elementer pillet ud. Nu handler det om at være en god kammerat, et godt forbillede og hjælpe hinanden.

Men det nye ‘Paradise’-format deler vandene.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan lære Zilas fra det nye ‘Paradise’ lidt bedre at kende.

LÆS OGSÅ: Linse efter Torbens død: Derfor skal jeg ikke have en ny hund

Realityportalen har snakket med tidligere ‘Paradise Hotel’-deltager Léa Voisin om hendes holdning til det nye format.

– Jeg tror, de prøver at være “woke”, og misforstå mig ikke, det er fedt, men jeg tror, det bliver for meget, når de hele tiden påtaler, hvor anderledes de selv er, i stedet for bare at være det. Man kan godt mærke, at der er nogle tilrettelæggere bagved, som presser lidt på, siger hun.

LÆS OGSÅ: WHAT: Er han far til Fies søn?

Da Léa selv medvirkede i programmet, blev hun kåret som årets ‘Paradise personlighed’, fordi hun, med egne ord, var en mere atypisk deltager. Og netop derfor skulle man tro, at hun udelukkende bifalder det nye format.

– Jeg ser mig selv meget mere i det nye koncept end det gamle. Men man skal ikke gå og sige “se, hvor anderledes jeg er” hele tiden, for så bliver det for meget, forklarer hun og henviser til, at der i det nye ‘Paradise’-koncept bliver lagt stor vægt på, hvor forskellige deltagerne er.

LÆS OGSÅ: Er Asta og Jimilian blevet kærester?

Men selvom Léa følger med i programmet, skal seerne ikke regne med at se hende på skærmen igen foreløbig. Hun fortæller nemlig, at hun er færdig med at lave tv. I hvert fald reality, fastslår hun.

Léa læser til dagligt til sygeplejerske, men er for nuværende på orlov, da hun er sygemeldt med angst. Det fortalte hun på Instagram tidligere på året.

LÆS OGSÅ: Fra teenager til voksen: Skinz afslører nye planer

Læs mere om