Teitur slipper ikke: Skal betale for retssagen

Teitur slipper ikke helt for at punge ud.

Da Teitur tilbage i maj blev idømt 2,5 års fængsel for voldtægt, blev han også pålagt at betale 100.000 kroner i tort og sagens omkostninger.

LÆS OGSÅ: Voldsdømt og løsladt: Det får Teitur i erstatning

Men ved ankesagen, der faldt dom i onsdag d. 26. oktober, blev Teitur frikendt for voldtægt. Da dommen faldt, nævnte dommeren intet om, hvem der nu skulle betale sagens omkostninger, efter Teiturs frifindelse af voldtægt.

LÆS OGSÅ: Efter dommen: Nu taler Teitur

Overfor Realityportalen fortæller Teiturs forsvarsadvokat, Nicolai Berg, hvad der nu skal ske.

- Sagsomkostninger fra byretten tog landsretten ikke stilling til, da de afsagde dommen. Så der er udgangspunktet, at dem skal Teitur stadig betale. Han er frifundet for sagsomkostninger i landsretten på grund af resultatet.

Gælder det også, selvom han fik en voldsdom i landsretten? 

- Ja, for hvis man får et bedre resultat i landsretten overordnet set, end man gjorde i byretten, så siger man, at man har haft grund til at anke, og så er det staten, der skal betale sagens omkostninger. Men i og med at han bliver dømt for noget (i dette tilfælde vold, red.), så plejer indstillingen at være, at så skal man stadig betale sagsomkostninger for byretten, fordi der er har været noget at komme efter. Det var kun, hvis han var blevet 100%  frifundet, at omkostninger fra byretten også ville bortfalde. Så derfor tænker jeg umiddelbart, at dem skal han betale i sidste ende, forklarer Nicolai Berg.

LÆS OGSÅ: Hovedvidne i Teitur-sag taler ud om dom

Berg ved dog ikke, hvor meget Teitur kommer til at betale for sagsomkostningerne i byretten, men har har et forsigtigt gæt.

- Omkring 30-40.000 kroner plus moms, vil jeg tro. Men det er rent gætværk udfra sagens omfang, afslutter han.

Teitur blev kendt skyldig i vold og får dermed tre måneder ubetinget fængsel for dette. Dommeren fandt tydelige beviser for, at han havde tildelt den forurettede to til tre knytnæveslag i ansigtet uden kvindens samtykke.

LÆS OGSÅ: Første billede af Teitur som en fri mand