Teitur om at Jonass er flyttet: Tingene er anderledes i dag

Jonass og Teitur er 1. december flyttet fra hinanden, og i følge Teitur føles det helt naturligt, at det sker nu.

Af Rikke Lynge - 4. december 2020 kl. 8:46

Da Jonass Jannec Jensen og Teitur Skoubo flyttede sammen efter deres ophold i ‘Paradise Hotel’, var de begge singler, og alt handlede om at feste og hygge sig, men siden er de to ‘Paradise’ stjerner blevet mere modne, og efter næsten to år er det på tide at flytte hver til sit. Jonass er flyttet sammen med sin kæreste Asta, danser fra ‘Vild med dans’, og Teitur bor nu igen alene sammen med sin lillesøster Solbjorg.

– Tingene ser anderledes ud i dag – jeg har et arbejde, hvor jeg arbejder næsten i døgndrift, og Jonass har fået en kæreste, som han skal passe, så det giver meget bedre mening, at han bor sammen med hende nu, fortæller Teitur til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the beach’- deltager deler tips og tricks

Ifølge både Teitur og Jonass, så er der dog intet, der kan komme imellem deres venskab, selvom de ikke længere bor sammen.

– Jeg ser sådan på det, at vi har haft en fantastisk tid som roomies. Vi er stadig bedste venner, selvom vi ikke skal bo sammen. Hvis der er det mindste, som jeg har brug for, så ved jeg, at jeg kan ringe til Jonass, og det går begge veje. Vi vil altid have hinandens ryg, og vi kan stole på hinanden 100 procent. Vi har det altid sjovt sammen, så vores venskab bliver ikke påvirket af det, fortæller Teitur, der ikke regner med, at han når at savne sin kammerat.

– Jeg slipper forhåbentlig for at savne ham, for han bor på Frederiksberg, og jeg bor på Amager, så vi snakker sammen på daglig basis. Vi vil altid være bedste venner, og der kommer ikke noget mellem os.

LÆS OGSÅ: VILDT trekantsdrama! Var Line Maria utro med Marco?

Artiklen fortsætter under billedet.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Jonass Jannec Jensen (@jonassjannec)

Teitur er også flyttet

Teitur og hans lillesøster Solbjorg har valgt også at flytte fra deres lejlighed i Ørestaden samme dag, som Jonass flyttede ud.

– Den anden lejlighed havde en dårlig placering, og da Jonass så flyttede ud, ville vi ikke bo i Ørestaden længere, selvom den nye lejlighed er dyre, end den vi havde før, men den har også en bedre placering lige ud til stranden, fortæller Teitur, der altid har boet sammen med sin søster.

LÆS OGSÅ: Jonass er ude: Teitur går solo

– Inden jeg flyttede til Danmark, boede vi også sammen i tre år, og det fungerer virkelig godt.

LÆS OGSÅ: CHOK! Bliver Sarah Grünewald klar til ‘Vild med dans’?