Jonass og Teitur vandt prisen for årets par. (Foto: Janus Nielsen)
Jonass og Teitur vandt prisen for årets par. (Foto: Janus Nielsen)

Teitur og Jonass er klar til mere tv

De to paradisoer er ikke færdige på skærmen.

Spørger man Jonass Jannec Jensen og Teitur Skoubo fra sæson 15 af 'Paradise Hotel' om der kommer mere tv med dem, så er svaret et klart og tydeligt JA.

- Der kunne sagtens være mere tv på vej, og vi vil gerne lave noget sammen, fortæller Jonass i en Q&A hos Realityportalen og bedstevennen Teitur bakker op.

- Jeg vil elske at lave noget sammen. Vi var virkelig gode venner på 'Paradise', men siden er vi blevet meget tættere, og vi har så meget internt. Jeg tror bare, at det vil være sindssygt tv, hvis vi fik lavet noget sammen, siger Teitur i samme Q&A.

LÆS OGSÅ: Sandheden om Jonass og Anne: Sådan går det i dag

Drengene ved dog ikke endnu, hvad det skal være for et program, da de ikke har noget i pipeline, og Teiturs forhold med Christen Trubka giver også nogle begrænsninger.

- Jeg vil gerne lave mere tv, men nu er det sådan, at jeg har en kæreste, så der er lidt begrænsning, men jeg vil virkelig gerne. Jeg elsker et program som 'Robinson', hvor man bliver udfordret, siger Teitur, der også har deltaget i 'For lækker til love', inden han mødte Christel.

- Ja 'Robinson' det gad jeg virkelig også godt, afbryder Jonass, som ikke er sikker på, at 'Robinson' er noget for Teitur, da man ikke får noget mad.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-babe om forhold til 'Robinson'-stjerne: Sådan mødtes vi

Enige om særligt ét program

Men er der et tv-program, som de især begge godt gad lave igen, så er det 'Paradise Hotel'.

- Vi vil elske en reunion sæson, afslører Teitur, som vandt sin sæson af 'Paradise Hotel' og blev 300.000 kroner rigere.

- Det var det fedeste at være med. Hele intensiteten og oplevelsen, og så fordi vi selvfølgelig nåede langt, det var ekstra fedt. Vi fik det hele med, og vi kunne godt med alle, supplerer Jonass, der måtte nøjes med en anden plads i sæson 15.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører faren til sit kommende barn

Der fulgte både opture og nedture med som gæst på 'Paradise Hotel', men begge er enige om, at de gerne gjorde det hele om igen.

- Det hele kørte bare, og selvom det er virkelig fedt, så er der også mange ting, som er hårdt, men hele oplevelsen, som kører op og ned, det er helt vanvittigt. Jeg savner det hver dag, afslører Teitur.

LÆS OGSÅ: Bro afviser langvarigt rygte

Hvilket tv-program, de to paradisoer bliver en del af, ved de endnu ikke, men de lover, at seerne ikke er færdige med at se dem på skærmen.

- Paradise var i starten, det skal ikke være afslutningen, siger Teitur.

LÆS OGSÅ: UH! Anna og Oliver glæder sig til at blive forældre

Se hele Jonass og Teiturs Q&A hos Realityportalen her:

LÆS OGSÅ: Teitur indrømmer: Jeg skal have barn med Christel