Teitur får hjælp af realitystjerne efter fængselsdom

Teitur har hyret sin gode ven som sin egen personlige træner.

Af Mikkel Pasztor - 2. november 2022 kl. 13:01

Man må sige, at det har været et turbulent år for Teitur Skoubo. Det har nok ikke gået manges næse forbi, at han først blev dømt for voldtægt og herefter tilbragte fem måneder i fængsel, før han i sidste måned blev fundet uskyldig i voldtægt, men skyldig i vold og derfor løsladt.

Teitur er derfor en fri mand igen og kunne fortælle i går, at nød sin frihed, og at han derfor skulle have “en lille én” med vennerne, men også skulle tilbage til træningen.

Og det lader til, at den tidligere personlige træner selv har valgt at hyre en træner, og det er ikke hvem som helst.

LÆS OGSÅ: Nu reagerer Teresa på Teiturs dom

Det er nemlig hans gode kammerat Mathias Hjort, der bedst er kendt for sine to sæsoner i det gamle ‘Paradise Hotel’.

Mathias Hjort til Stjerneboksning 2022

I en story på Instagram har Teitur nemlig delt et billede af ham og Mathias, der er oppe og træne med den tilhørende tekst:

– Personlig træning med “mr Mum” (Mathias´ virksomhed hedder Mum Fitness, red.). En dag bliver du nok ligeså stor og stærk som mig, skriver han, hvorefter Mathias er blevet tagget.

LÆS OGSÅ: Nu sker det: Bolette og Jaffer tager næste skridt i forholdet

Mathias har også lavet en story fra samme session, hvori han skriver følgende:

– Teitur får hjælp til at tabe sig igen, skriver han drillende.

Mathias Hjort er snart aktuel i programmet “Good Luck Guys”, der snart har præmiere på Prime Video, hvor blandt andre Philip May og Jaffer også vil være at finde.

LÆS OGSÅ: WHAT: Jaffer skal være vært på tv-program